For nylig kunne man opleve det sjældne naturfænomen "blå supermåne." Der er en begivenhed, hvor månen fremstår større og klarere end normalt, fordi den befinder sig tættere på jorden i sin ovale bane, en position kendt som perigee. Under en supermåne kan månen se op til 14% større og 30% lysere ud end en almindelig fuldmåne.
Det, der gjorde denne begivenhed ekstra særlig, var, at det ikke kun var en 'supermåne,' men også en 'blå supermåne,' hvilket er et langt sjældnere fænomen. Men mens månen sås tydeligere og lyste kraftigere end normalt, har mange undret sig over, hvorfor månen også nogle gange kan opleves som rød?
Hvorfor bliver månen rød?
Ifølge NASA bliver månen rød under en total måneformørkelse, hvilket kaldes en "blodmåne." Den røde farve opstår på grund af en kombination af lysets spredning i jordens atmosfære og den måde, lys bøjes på, når det passerer gennem forskellige medier.
Under en total måneformørkelse passerer jorden direkte mellem solen og månen, hvilket resulterer i, at jorden blokerer det direkte sollys fra at ramme månen. I stedet for at blive oplyst af solen, som det normalt ville være tilfældet, bliver månen kun belyst af lys, der har passeret gennem jordens atmosfære.
Den videnskabelige forklaring på den røde farve kan spores til en proces kendt som Rayleigh-spredning. Rayleigh-spredning er det samme fænomen, der gør himlen blå i dagtimerne. Når sollys passerer gennem jordens atmosfære, spredes lys med kortere bølgelængder (blåt og violet lys) mere end lys med længere bølgelængder (rødt og orange lys). Dette betyder, at det blå lys spredes ud i alle retninger, mens det røde lys, som har en længere bølgelængde, lettere passerer gennem atmosfæren.
Når jorden skygger for solen under en total måneformørkelse, bøjes noget af det røde lys omkring jordens kant og rammer månen. På grund af jordens atmosfæres sammensætning og den måde, lys spredes på, bliver kun de røde og orange farver synlige, hvilket giver månen en rødlig glød. Denne bøjning af lys kaldes også atmosfærisk refraktion.
Der er også andre faktorer, der kan påvirke, hvor intens den røde farve på månen bliver under en måneformørkelse. Mængden af støv, vulkansk aske og andre partikler i jordens atmosfære kan påvirke farvens intensitet. For eksempel, hvis der har været et stort vulkanudbrud forud for en måneformørkelse, kan det resultere i en endnu dybere rød eller endda kobberfarvet måne.
Kort sagt er den røde farve på månen under en total måneformørkelse et resultat af komplekse interaktioner mellem sollys og jordens atmosfære, hvor kun det røde lys formår at nå månen, hvilket skaber den fascinerende og smukke blodmåne, som observeres over hele verden.
Den næste delvise måneformørkelse kan opleves i Danmark den 18. september 2024
Nedenfor ses et billede af blodmåne
Foto: Wikimedia
