Nyheder24.dk
Forside Nyheder Vigtigt nyt om det blå EU-sygesikringskort: Gælder millioner af danskere

Vigtigt nyt om det blå EU-sygesikringskort: Gælder millioner af danskere

Vigtigt nyt om det blå EU-sygesikringskort: Gælder millioner af danskere
Privat

Vigtigt nyt om det blå EU-sygesikringskort

Sommerferien nærmer sig for alvor, og mange danskere er i fuld gang med at planlægge rejser til populære destinationer rundt om i Europa.

Mens pas, flybilletter og hotelbookinger ofte får stor opmærksomhed, er der et andet vigtigt dokument, som tidligere har givet mange feriegæster problemer.

Det blå EU-sygesikringskort.

Nu viser nye tal fra ATP, at langt flere danskere får styr på kortet i god tid før afrejse.

Årsagen skal findes i en enkel digital påmindelse, som sendes til borgere, når deres kort er ved at udløbe.

Tidligere oplevede International Sygesikring i Udbetaling Danmark et stort pres op til sommerferien, fordi mange først opdagede behovet for et nyt kort kort tid før afrejse.

Det billede har ændret sig markant de seneste år.

Ifølge ATP har påmindelserne fået bestillingerne til at fordele sig langt mere jævnt over året.

“Det lyder måske som en lille ting at få en digital påmindelse i tide. Men for borgerne kan det nedbringe unødig usikkerhed lige op til afrejse og sikre en roligere ferieforberedelse,” siger Maria Damborg Hald, koncerndirektør i ATP, i en pressemeddelelse.

Kan spare dig for problemer

Det blå EU-sygesikringskort giver adgang til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i det land, man besøger.

Dækningen varierer dog fra land til land, og kortet dækker blandt andet ikke hjemtransport.

Når kortet bestilles digitalt, modtager borgeren samtidig et midlertidigt bevis i den digitale postkasse. Det kan bruges, indtil det fysiske kort bliver leveret.

Ifølge ATP handler initiativet ikke kun om bedre service, men også om at forebygge problemer, før de opstår.

“Det handler i bund og grund om at hjælpe borgerne, før problemet opstår. På den måde undgår vi unødig stress – både for borgerne og i systemet,” siger Maria Damborg Hald.

Det fysiske EU-sygesikringskort kan have en leveringstid på op til fem uger.

Derfor er rådet klart til sommerens feriegæster. Tjek kortets gyldighed i god tid, så det ikke bliver en stressfaktor lige før afgang.

Ads by MGDK