Nyheder24.dk
Forside Nyheder Vild teori spredes på nettet: Nu maner politi rygte om død...

Vild teori spredes på nettet: Nu maner politi rygte om død mand i jorden

Vild teori spredes på nettet: Nu maner politi rygte om død mand i jorden
Foto: Presse-fotos.dk

Den fundne mand i Gudenåen er endnu ikke blevet identificeret

Opdateret: Manden i Gudenåen er død ved drab, skriver TV Midtvest.

Midt- og Vestjyllands Politi har arbejdet intenst ved Gudenåen i forbindelse med fundet af en afdød mand mandag aften.

Klar udmelding

Efterforskningen har ført til en del spekulationer på nettet, hvor folk har forbundet fundet med en 51-årig mand fra Skelhøje ved Viborg, som politiet efterlyste i sidste uge. Det fortæller B.T.

Myndighederne afviser dog sammenhængen over for TV 2 Midtvest. Kommunikationsmedarbejder Anne Kirkegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi slår fast:

“Selvom vi ikke har identificeret manden endnu, så tør vi godt sige, at der ikke er tale om ham, vi tidligere har efterlyst.”

Den 51-årige er således stadig efterlyst, mens politiet arbejder videre på at opklare det nye dødsfald.

Båd og dykkere i aktion på vandet

Undersøgelserne omkring broen på Brovejen ved Gudenåen blev afsluttet tirsdag kl. 13.52, hvor afspærringerne blev ophævet. Efterforskerne arbejder dog fortsat på højt tryk for at afklare forløbet.

Politiet har blandt andet sejlet ud i en båd for at afsøge det område i vandet, hvor den afdøde blev opdaget.

Sagen behandles med stor alvor af myndighederne. Politikredsen oplyser i en pressemeddelelse, at ordensmagten på nuværende tidspunkt ikke har kunnet udelukke, at der kan være tale om en forbrydelse.

Efterforskningen fortsætter, indtil den afdøde er endeligt identificeret, og dødsårsagen er fastlagt.

Ads by MGDK