Vildt comeback under OL: Så meget fik Celine Dion for at optræde

Af: Liva H.

|

29/07/2024

Nyheder
Foto: Youtube
Det er ikke småpenge der er tale om.

Lige nu læser andre også

Det var til stor jubel, tårer, lettelse og glæde, at Céline Dion begyndte at synge den smukke franske sang af Édith Piaf, "Hymne à l'Amour," under dette års OL i Paris.

I et vildt comeback rørte Céline Dion millioner af mennesker, der havde været både bekymrede og savnet sangerinden, efter at det i langt tid har været uvist, hvornår hun ville vende tilbage på scenen - og om det overhoved ville ske.

Måtte træde ud af rampelyset

Céline Dion har haft en del udfordrende år, hvor hun var nødt til at aflyse flere koncerter på grund af den sjældne, kroniske lidelse 'Stiff Person Syndrome,' en autoimmun sygdom der ikke kan behandles.

I et længe ventet interview med tv-stationen NBC News' Today Show åbnede Céline Dion op for offentligheden om sit liv med sygdommen. Det var det første omfattende interview, hun havde givet, siden hun afslørede sin diagnose af sin sygdom tilbage i 2022. Her fortalte hun at sygdommen påvirkede bevægelsesevnen i musklerne, der blandt andet forårsagede krampeanfald så voldsomme, at hun har følt, hun var ved at blive kvalt, og hverken kunnet spise eller tale i flere timer.

Hun var derfor nødt til at trække sig fra rampelyset, uvist om hvornår hun ville vende tilbage.

...Men der stod hun på en balkon i Eiffeltårnet, omgivet af smukke melodier og iført en funklende lang kjole. Smukkere blev det ikke, da Eiffeltårnets lys og farver lyste op og lignede en stjerneregn over sangerinden.

Fulgte man hele åbningsceremonien, hvad enten det var på TV eller man stod i folkemængden blandt de 'gavmilde skyer', var der ingen tvivl om, at det var et både stort, flot og gennemført show, der rummede alt, man overhovedet kunne forestille sig.

Men det var også tydeligt, at Paris havde flottet sig, og at det havde gjort ondt på pengepungen.

Så meget kostede det

Ifølge Fox8 var det nemlig en betydelig udskrivning at få den verdenskendte sangerinde til at optræde. Faktisk røg der 2 millioner dollars, svarende til 14.000.000 DKK, ned i sangerindens lomme.

Ifølge TMZ var det dog ikke kun betalingen for koncerten, som OL i Paris har måttet dække. Faktisk skulle de også betale regningen for rejsen, altså et privat jetfly, der kan rumme hele hendes familie samt sundhedspersonale og hjælpere, fra Las Vegas til Paris. Et sådant fly anslås til at koste i omegnen af 500.000 dollars tur/retur, altså 3.500.000 DKK. Derudover må man ikke glemme overnatningerne i den uge, Céline Dion formentlig tilbragte i Paris, hvor hun boede på et high-end hotel. Det kostede cirka 25.000 dollars per nat, altså 175.000 DKK (før skat og uden gebyrer for mad eller drikke) for hende. Dertil kom overnatning til familie og øvrige, hvilket beløb sig til cirka 500.000 dollars (3.500.000 DKK).

Det stopper dog ikke der.

Yderligere kom udgifter til sikkerhedsforanstaltninger, make-up, hår, kjole og diverse omkostninger, så det løb hurtigt op. Alene på de kendte udgifter kostede det altså altså mere end 21 millioner kroner for Celine Dions optræden.

Det må derfor siges at være dyrt at holde OL. Det gælder uanset om man får Celine Dion til at optræde eller ej.

Med omkostningerne forbundet med Céline Dions comeback, er dette års OL det dyreste nogensinde og siges at have en samlet omkostning på 12 milliarder dollars, altså 84.000.000.000 DKK, og vi er ikke engang ordentligt i gang endnu.

Udgifterne stiger med sikkerhed, så tallene er kun vejledende.

Anbefalet til dig