Danskerne elsker pandekager.
Men vidste du, at ungarerne har en opskrift, der måske overgår vores egen?
De tager lidt længere tid at lave, men resultatet er en pandekage, der er let, smagfuld og perfekt til både morgenmad og dessert.
Sådan skriver mediet Primainspirace.
Hemmeligheden bag ungarske pandekager
Den store forskel på danske og ungarske pandekager ligger i dejen.
Sagen er nemlig den, at ungarerne inkorporerer gær og piskede æggehvider, som gør dejen ekstra luftig.
Det betyder, at pandekagerne bliver lette og bløde - næsten som en blanding mellem en klassisk pandekage og en soufflé.
Sådan laver du ungarske pandekager
Vil du prøve kræfter med de lækre ungarske pandekager, får du her opskriften:
Ingredienser:
250 g mel
5 dl mælk
15 g gær
2 æg
1 tsk sukker
En knivspids salt
Olie til stegning
Fremgangsmåde:
Opløs først gæren i 1 dl lunken mælk og lad det stå et par minutter.
Adskil derefter æggene. Pisk æggehviderne stive med en knivspids salt.
Pisk så æggeblommerne sammen med gæren og resten af mælken. Rør melet i - lidt ad gangen - indtil dejen er jævn. Vend forsigtigt de piskede æggehvider. Lad så dejen hvile i 15 minutter.
Varm en pande op med lidt olie og steg pandekagerne ved middel varme i cirka 2 minutter på hver side, indtil de er gyldne.
Derefter er der ikke andet for end at nyde de færdige pandekager.
En ny favorit?
Danske pandekager er en klassiker, men måske er det værd at prøve den ungarske version næste gang?
Den luftige konsistens gør dem til en spændende variant.
Hvem ved – måske bliver de din nye favorit?