Der hviler stor spænding og forventning omkring den pressemeddelelse, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udsender torsdag eftermiddag.
Rygterne svirrer om et betydeligt rentefald, muligvis det største i de seneste 12 år. Hvis eksperternes forudsigelser viser sig at være korrekte, kan dette rentenedslag markere en markant ændring i økonomisk politik.
Det skriver TV 2
De fleste analytikere forventer nemlig, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke den ledende rente med 0,25 procentpoint fra 4,00 til 3,75.
Måtte tøjle vildfaren inflation
Det var den stigende inflation, der pressede centralbankerne til handling. Pludseligt steg priserne, og centralbankerne måtte anvende deres stærkeste værktøj mod ustyrlig inflation: renteforhøjelser.
Den Amerikanske Centralbank, FED, var først til at hæve renterne, og i løbet af sommeren 2022 og det meste af 2023 fulgte ECB efter ved kraftigt at stramme renten.
Sagt med andre ord, betyder højere renteudgifter på gæld, at der er færre penge til rådighed for forbrug, hvilket teoretisk set skulle mindske forbruget og derved dæmpe inflationen.
Den europæiske inflation er nu bragt så meget under kontrol, at økonomer i de seneste måneder har forudsagt en mulig rentenedsættelse.
Mange havde forventet, at denne nedjustering ville finde sted allerede i løbet af foråret, men da inflationen viste sig at være mere vedholdende end antaget, valgte ECB at vente – indtil i dag, torsdag. Efter i alt ti rentestigninger i træk. forventes der nu en glædelig annoncering af ECB's præsident Christine Lagarde, at der er rentefald!
Hvis ECB sænker renten med de forudsagte 0,25 procentpoint, vil det være den største enkeltstående rentenedsættelse siden 2012.
Hvad betyder det egentlig?
Selvom meddelelsen fra ECB kan have stor symbolsk betydning, er de reelle økonomiske konsekvenser sandsynligvis begrænsede.
Det forventes derfor ikke, at det vil have nogen markant indvirkning på de fleste husholdningers budgetter. Men i følge Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank. er det stadig super positivt, at rentestigningerne nu er på vej ' i den rigtige retning.' Jeppe tilføjer yderligere, at inflationen nu er langt mere under kontrol og ligger under tre procent i dag, mens målet er to procent.
Hvor mange penge er der så tale om- kan vi få det i kroner og øre?
Jeppe Juul Borre forklarer, at et rentefald på 0,25 procentpoint vil resultere i en månedlig besparelse på 90 kroner efter skat for hver million kroner i gæld, hvis man foretager afdrag på sit lån.
Det betyder, at for en gæld på to millioner kroner vil besparelsen være 180 kroner om måneden.
Har man en gæld på tre millioner, vil man spare 270 kroner om måneden.
Beregningerne viser, at besparelsen er endnu højere, hvis man ikke betaler afdrag – her vil man spare 150 kroner om måneden for hver million, man har lånt.
Nedenfor ses forskellen, hvis dagen, som forudset, ender med en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint:
Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Totalkredit./ Tv2
Skulle ECB mod forventning kun sætte renten ned med f.-eks 0,1 procentpoint, vil besparelsen naturligvis være mindre.
Disse danskere mærker det ikke
Selvom der nu forventes en omvending i rentetendensen, er det langt fra alle, der vil opleve økonomiske fordele i den nærmeste fremtid.
For dem med fastforrentede lån vil rentenedsættelsen ikke have nogen praktisk betydning. Deres rentesats er fastlåst, så ændringer i markedsrenten berører dem ikke, uanset om renten stiger eller falder.
Derefter er der boligejere med variable rentelån – det vil sige lån, hvor renten er fastsat for en bestemt periode som seks måneder, et år, tre år, fem år eller ti år. For disse låntagere kan renteændringerne blive relevante, men først når den aktuelle rentebindingsperiode udløber, og lånet skal refinansieres.
Som følge heraf kan mange stå over for en betydelig stigning i deres boliglånsudgifter ved næste refinansiering, selvom ECB nu forventes at sænke renten.
Sammenlignet med situationen for tre eller fem år siden er renten nemlig stadig på et relativt højt niveau.
