Det finansielle spil om boliglån har taget en drejning, der overrasker selv de mest erfarne låneeksperter.
F1-lånet, der i årevis har været i skyggen af mere langsigtede låneformer, oplever nu et bemærkelsesværdigt comeback. Syv ud af ti flekslånere, der skal have ny rente per 1. januar, har valgt dette risikofyldte lån.
F1-lånet, kendt for sin høje renterisiko, udgør nu næsten 50 mia. kr. af de samlede 75 mia. kr., der skal have fastsat ny rente på januarauktionen, der skydes i gang i næste uge.
F3- og F5-lånene udgør henholdsvis 10 mia. kr. og 10,3 mia. kr.
Dette usædvanlige skift mod kortere rentebinding forvirrer markedet, da F1-renten forventes at være højere end både F3- og F5-renten ved den kommende auktion.
Realkredit Danmark forudser en F1-rente mellem 4 og 4,3 pct., mens F3- og F5-renten forventes at ligge mellem 3,5 og 3,8 pct. Oveni lægger sig en betydeligt højere bidragssats på F1-lånet, adskilt med hele 0,25 pct. point.
Økonomer og realkreditinstitutter peger på boligejernes forventning om rentefald i 2024 som årsagen til denne dristige manøvre. Boligejerne tager bevidst et lån med højere ydelse i håb om fremtidige rentefald, der kan resultere i hurtigere besparelser.
Haris Coric, seniorøkonom i Realkredit Danmark, uddyber denne strategi til Finans:
"Vælger man et F5-lån, og renterne pludselig falder, kan det ikke betale sig at gå ud af lånet før tid grundet kurstab, med mindre man skal sælge boligen."
Dog er der ingen garanti for, at de risikovillige boligejere har regnet rigtigt. Haris Coric påpeger, at der ikke forventes større rentefald forude.
Mens en lille nedgang i realkreditrenterne det kommende år kan forventes, er det afgørende at være ydmyg i vurderingen af fremtidens renteudvikling, påpeger han.
Usikkerheder omkring den økonomiske aktivitet, kapacitetspresset på arbejdsmarkedet, og den underliggende inflationsudvikling er alle faktorer, der kan påvirke markedet og skabe uforudsete scenarier, lyder det fra Haris Coric.
