Under Danmarks blå himmel og grønne landskaber ulmer en usynlig trussel, der risikerer at forvandle tusindvis af danske hjem til forsikringsmæssige øer, isoleret i en stigende strøm af klimaforandringer.
Johan Kirstein Brammer, topchefen hos Tryg - Nordens største forsikringsselskab - står i spidsen for et opråb til handling.
Hans vision er krystalklar: Undgå en fremtid, hvor danske hjem står ubeboede og uforsikrede, mens vandet stiger omkring dem.
Forestil dig et Danmark, hvor klimaforandringerne har frie tøjler. Et scenarie, hvor forsikringsselskaber trækker sig fra de mest udsatte områder, efterlader sorte pletter på Danmarks landkort - en situation, der flirter faretruende med "amerikanske tilstande". Brammer skitserer et dystopisk billede, hvor solidaritet og sikkerhed er fortidens valuta, erstattet af stigende præmier og utilgængelige forsikringer for de mest klimatruede hjem.
Midt i denne storm står Tryg, som allerede nu anvender DMI's klimaprojektioner for 2050 i deres prissætning. Dette innovative skridt viser, at selv områder, der endnu ikke har mærket naturens vrede, kan se forsikringspriserne stige i takt med den fremtidige risiko for oversvømmelser. En strategi, der understreger klimaforandringernes altomfattende natur.
Men hvor ligger løsningen på dette voksende problem? Brammer er ikke i tvivl:
"Danmark er ikke klar til at håndtere klimaforandringerne. Vi har været det land i EU, som siden 1980 har næstflest udgifter pr. indbygger til at håndtere klimaskader," forklarer han til Finans.
Løsningen kunne ligge i etableringen af en national klimafond, et forslag der både rummer potentiale og polemik. Mens miljøminister Magnus Heunicke anerkender stigende omkostninger til klimatilpasning, understreger han også, at forslaget vil veje tungt på den almindelige danskers økonomi.
"Det indebærer reelt, at alle skatteydere skal betale for klimasikringen," siger han, men efterlader døren åben for nye ideer og indsatser, som en regeringsnedsat taskforce skal vurdere.
Men er en national klimafond vejen frem? Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, bringer nuance ind i debatten.
"Jeg synes, at man skal adskille diskussionen om finansiering fra diskussionen om, hvem der har ansvaret for at træffe beslutninger for at mindske sårbarheden fra klimaforandringer," siger hun, og argumenterer for, at kommunerne bør beholde det primære ansvar for klimatilpasning.
