Kunstig intelligens (AI) er en simulation af menneskelig intelligens i maskiner, der er programmeret til at tænke og lære som mennesker. Målet med AI er at skabe systemer, der kan udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens, såsom visuel opfattelse, talegenkendelse, beslutningstagning og sprogforståelse.
Efter at være blevet introduceret i hverdagsbrug er AI blevet yderst populært, netop fordi det på mange måder kan agere sparringspartner og vejleder i forskellige situationer.
Men AI har også potentialet til at spille en rolle i medicinsk diagnostik, for eksempel ved at hjælpe med at finde kræft i kroppen, før den overhovedet udvikler sig.
Det skriver TV 2
En blodprøve er alt, hvad der skal til for potentielt at kunne give svar på, om der er kræft et sted i kroppen, før den overhovedet udvikler sig. Denne metode kan også anvendes til at opdage kræft hos patienter, man egentlig troede var helbredte.
Det er dog ikke nyt at inkludere AI-teknologi i forskning, men Danmark er blandt de første til at videreudvikle teknologien gennem nye algoritmer. Disse algoritmer gør AI så sensitiv, at den præcist og hurtigt kan opdage meget små fragmenter af kræft-DNA i blodet.
Ifølge en af forskerne bag studiet på Aarhus Universitet, Claus Lindbjerg, er potentialet på lang sigt stort.
Det gør det nemlig muligt at opdage tilbagefald langt tidligere, før de udvikler sig til store tumorer, der har spredt sig til vitale dele af kroppen.
Et eksempel herpå ses i tilfælde af hudkræft, hvor patienten ikke dør af selve hudkræften, men fordi den når at sprede sig til organer, mennesker ikke kan leve uden, såsom lunger, hjerne eller lever.
"Vi ved, at en betydelig andel af de patienter, som vi tror, vi har helbredt, får tilbagefald. Det ville vi nu kunne holde øje med på en meget nem måde," siger Claus Lindbjerg Andersen, der understreger, at AI potentielt vil kunne mindske antallet af kræfttilfælde i så betydelig grad, at sygdommen næsten kan udryddes.
Bagsiden af medaljen
Dog er der nogle etiske overvejelser, der er vigtige at tage højde for:
Teknologien kan nemlig også afsløre kræft i blodet, der aldrig udvikler sig til aktiv sygdom. Dette betyder, at nogle patienter vil blive overbehandlet, det vil sige behandlet for en tilstand, de egentlig aldrig får.
Sådan finder AI kræft
Forskere har udviklet en kunstig intelligens, der effektivt kan analysere DNA-fragmenter i blodet for at identificere, om de stammer fra normale celler eller kræftceller. Menneskets blod indeholder millioner af sådanne DNA-fragmenter, som frigives, når celler dør eller bliver beskadiget – herunder også fra kræfttumorer.
Normalt har alle celler i en krop identisk DNA, men kræft opstår, når der sker mutationer i DNA'et i kræftcellerne. Disse mutationer gør kræftcellernes DNA forskelligt fra personens normale DNA, og hver tumor har sine unikke genetiske markører.
At skelne mellem DNA fra normale celler og DNA fra kræftceller kan være en udfordring, da mutationerne kan være subtile. Den AI-drevne algoritme er trænet til at detektere de fine forskelle meget præcist, hvilket giver den en unik evne til at identificere kræft-DNA i blodet.
