Nyheder24.dk
Forside Sundhed Bekymrende adfærd: Danskerne gør det flere gange om ugen –...

Bekymrende adfærd: Danskerne gør det flere gange om ugen – og alt for meget

kød
Janine Passos / Shutterstock.com

Tallene er langt højere end ventet

Frikadeller, hakkebøffer og flæskesteg fylder stadig tungt på de danske middagsborde. Men nu viser nye, at danskerne ligger langt over det niveau, som eksperter anbefaler.

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser nemlig, at danskerne i gennemsnit spiser hele 805 gram kød om ugen. Det fortæller Ekstra Bladet.

Det er mere end dobbelt så meget som Fødevarestyrelsens officielle kostråd, der anbefaler maksimalt 350 gram.

Særligt grisekød dominerer danskernes tallerkener og står alene for 44 procent af det samlede kødindtag.

Fedtholdigt kød fylder mest

Undersøgelsen viser samtidig, at to ud af tre danskere hovedsageligt spiser fedtholdigt kød.

De personer ender også med det højeste samlede kødforbrug og spiser i gennemsnit næsten et kilo kød om ugen.

Til sammenligning ligger gruppen, der primært vælger magert kød, lidt lavere. Her peger forskerne på, at forskellen især skyldes andre vaner omkring kosten.

“Det, der bringer dem, som spiser magert kød, tættere på kostrådene, er blandt andet, at de spiser mere fisk og har et højere indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter,” siger videnskabelig assistent Frida Viple fra Fødevareinstituttet.

Her stikker tallene af

Undersøgelsen viser også tydelige forskelle mellem forskellige grupper i samfundet.

Personer, der spiser mest fedtholdigt kød, er oftere mænd, rygere og personer med kortere uddannelse.

Forskerne peger samtidig på, at kostvaner ikke kun handler om viljestyrke, men også om hverdag, vaner og sociale forhold.

Tallene bygger på kostdagbøger fra 3824 danskere mellem fire og 80 år.

Ads by MGDK