Dette må du aldrig gøre: Sådan behandler du bedst et flåtbid

Sundhed
Foto: Shutterstock
I øjeblikket kan man nemt risikere at få en flåt med sig hjem fra naturen - men hvordan forholder man sig egentlig bedst til et flåtbid? Det får du svaret på her.

Lige nu læser andre også

Sommeren indbyder - på trods af ind imellem ustadigt sommervejr - til en masse aktiviteter udendørs. Så snart vi bevæger os ude i naturen, kan vi dog nemt komme til at hilse på flere dyr, som vi måske ikke har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med. Ét af dem er skovflåten.

Efter en tur i skoven, kan vi pludselig opdage en lille sort prik, som man måske først tror er noget snavs - men efter et par forsøg med at børste det væk, så finder man ud af, at det er en skovflåt der har hægtet sig fast.

Men hvordan fjerner man bedst sådan én? Der er mange "myter" omkring hvad man skal gøre - og faktisk er der nogle af dem, som ikke er den bedste metode. 

Herunder kan de læse hvordan du bedst kommer af med den lille krabat, der har hægtet sig fast på huden.

Peter Henrik Andersen er afdelingslæge med speciale i overvågning af infektionssygdomme, ved Statens Serum Institut. Han fortæller at tid spiller en væsentlig rolle, det er nemlig vigitigt at få fjernet flåten så hurtigt som overhovedet muligt. Det skriver Ritzau Fokus.

En flåt bærer nemlig mange af de sygdomsfremkaldende bakterier i sin mave og tarm - derfor overføres disse ikke med det samme. 

"Hvis vi eksempelvis taler borrelia, så kan der gå alt fra nogle timer og op til et døgn, før bakterien er overført fra flåt til menneske. Så jo tidligere, man fjerner flåten, jo mindre er risikoen for smitte," lyder det.

Her skal lægen kontaktes 

Ifølge Lægehåndbogen er der ved mere end 98 procent af flåtbidene ingen overførsel af smitte. Og smitten forudsætter som regel, at flåten har siddet fast i mere end 24 timer.

En anden vigtig faktor er hvordan du fjerner den. 

Ofte har vi hørt husmorråd som eksempelvis at bruge olie, tandpasta, sprit eller vaseline, til at "nulre" flåten rundt indtil den slipper - og det er altså ifølge lægen absolut ikke den rigtige måde at gøre det på. Når man snurrer en flåt rundt, er der nemlig en overhængende fare for, at flåten bliver rundtosset og simpelthen kaster op ind i blodet på det menneske eller dyr som den sidder på. Det betyder også, at man derfor nemmere får en overført sygdom. Desuden forsinker denne metode også fjernelse af flåten fra kroppen.

"Jeg ville bare fjerne den med en pincet eller to negle. Træk den direkte ud, eller vrid den nogle gange," råder Peter Henrik Andersen.

Når du har fået fjernet flåten, så kan du opleve at dele af flåtens hoved eller kæbe bliver siddende i huden, fordi pincetten eller neglene simpelthen ikke kan få fat om det. Det er som udgangspunkt ikke farligt, lyder det fra lægen - der er nemlig størst smitterisiko fra flåtens mave og den er allerede fjernet her.

Skulle der sidde noget tilbage, så vil det falde ud af sig selv i løbet af et par dage. Det der bliver siddende, giver ikke smitte, fortæller han.

Det er desuden helt naturligt, at man oplever lokal rødme der hvor flåten har siddet, da flåten aktiverer vores immunsystem. Det er dog vigtigt, at man opsøger læge, hvis man efterfølgende får rødme eller et cirkulært udslæt - derudover bør man også kontakte lægen, hvis rødmen først dukker op efter nogle døgn, eller at man i forbindelse med flåtbiddet oplever feber, ledsmerter, hovedpine eller influenzalignende symptomer.

 

Anbefalet til dig