Stress er en stadig mere almindelig del af livet for mange i disse tider, hvilket kan være forårsaget af udfordringer som stigende leveomkostninger, pres på arbejdet og forældreansvar.
For nogle er høje stressniveauer en konstant følgesvend, og det gør hormonet kortisol - ofte kaldet 'stresshormonet' - til et centralt emne i samtaler midt i stigende spændinger.
Google har rapporteret en voldsom stigning på 557 procent i søgninger som 'Hvilke kosttilskud sænker kortisol?' fra 2023 til 2024. Det viser klart en stigende bekymring i befolkningen for at håndtere stress.
Kortisol udskilles af binyrerne og styrer ikke kun kroppens reaktion på stress, men påvirker også søvnrytme og andre vigtige funktioner, skriver Surrey Live.
"Vi har brug for kortisol for at kunne fungere, og det er naturligt at have det - især om morgenen," siger Jane Ollis, der er medicinsk biokemiker og grundlægger af virksomheden MindSpire, ifølge Daily Record.
"Det bliver først problematisk, når vi bliver ved med at udløse kortisol i løbet af dagen, og kroppen mister følsomheden over for det - og det er dér, kroniske helbredsproblemer kan opstå."
Men hvordan ved man, om ens kortisolniveau er ude af balance?
Symptomer på ubalance i kortisolniveauet
Uregelmæssig søvn
"Det første symptom er ofte problemer med søvnen," påpeger Ollis.
"At have svært ved at falde i søvn eller sove igennem - og dermed føle sig træt - er for mange et tydeligt tegn på, at kortisolbalancen er forstyrret."
Vægtøgning
Fænomenet 'stressrelateret spisning' eller 'trøstespisning' er noget, mange kan genkende. Et studie fra 2001 med 59 raske kvinder fandt en sammenhæng mellem forhøjet kortisol og øget appetit.
"Højt kortisolniveau kan øge appetitten og føre til vægtøgning," siger Chloe Brotheridge, hypnoterapeut og forfatter til The Anxiety Solution, ifølge Daily Record.
Angst, irritabilitet eller humørsvingninger
Ud over cravings kan følelsesmæssige udsving også være tegn på kortisolubalance.
"Hvis man begynder at føle sig stresset eller irriteret i situationer, hvor man normalt ikke ville reagere sådan, kan det være et tegn på, at ens kortisolniveau er ude af kontrol," siger Ollis.
Det kan fjerne ens sædvanlige tålmodighed og få hverdagsudfordringer til at virke ekstra belastende.
"Høje stressniveauer kan forværre mentale helbredstilstande som angst og depression," tilføjer Brotheridge
Fordøjelsesproblemer
Kronisk stress går ofte hårdt ud over fordøjelsen.
"Når vi er konstant stressede, bliver blodgennemstrømningen ledt væk fra fordøjelsessystemet, hvilket kan føre til ubalancer i tarmen, oppustethed eller forværring af tilstande som IBS (irritabel tarm)," siger Brotheridge.
Ollis nævner, at stress også kan vise sig som mavesmerter.
Sådan modvirker du stressens virkninger
Prioritér søvn
Brotheridge opfordrer til, at man ikke falder for fristelsen til at scrolle på telefonen sent om aftenen, og fremhæver fordelene ved at lægge skærmen væk før sengetid.
"Gå i seng på samme tidspunkt hver aften, undgå telefoner og store måltider to timer før sengetid, og skab en beroligende aftenrutine for at støtte en dybere og mere rolig søvn," råder hun.
Træn vejrtrækning og mindfulness
Og glem ikke betydningen af vejrtrækning og andre kontemplative øvelser. Ollis anbefaler åndedrætsteknikker som redskab mod stress og henviser til deres dokumenterede effekt.
"Åndedræt kan regulere din stressrespons, og der findes klinisk dokumentation for, hvor effektivt det er at bruge kroppen til at berolige sindet," forklarer hun.
"Træk vejret ud fire gange pr. udånding og gentag i mindst fem minutter. Det er en enkel metode, som alle kan gøre - overalt."
Gå udenfor så snart du vågner
At gå ud i dagslys som det første om morgenen er et andet råd fra Ollis.
"Det første du skal gøre, når du vågner, er at gå udenfor," siger hun.
"Det er vigtigt at få sollys ind i øjets bagerste del, da det hjælper med at regulere døgnrytmen - og det har stor betydning for kortisolniveauet resten af dagen."
Bevægelse er også nøglen til at håndtere stress, og forskning viser, at selv korte perioder med motion kan gøre en stor forskel.
"Undervurder aldrig effekten af bevægelse," understreger Ollis.
"Vores kroppe er skabt til at bevæge sig og fungerer langt bedre, når de gør det. Du behøver ikke tage i fitness - bare kom ud og rør dig på en eller anden måde.”
Spis en balanceret kost
Brotheridge forklarer, hvor vigtig kosten er for reguleringen af stressniveauer.
"Når vi spiser sukkerholdig eller forarbejdet mad, stiger blodsukkeret hurtigt - og falder derefter brat," siger hun.
"Kroppen frigiver så kortisol for at stabilisere blodsukkeret. Fokuser i stedet på fuldkorn, protein, sunde fedtstoffer og fibre for at holde blodsukkeret stabilt."
Sæt grænser og reducer stressfaktorer
"Hvis du føler dig overvældet, så tænk på 'de tre D'er': Hvad kan du slette (altså sige nej til), uddelegere eller udsætte?" siger Brotheridge.
"Lav en plan for, hvordan du kobler fra - f.eks. sluk for sociale medier, læg computeren væk kl. 18 eller slet arbejdsmailen fra din telefon."
