Bliver du sur, når du er sulten? Her er årsagen

De fleste kender fænomenet: Sulten melder sig, og pludselig bliver du kort for hovedet, humøret svinger, og irritationen vokser. Det kaldes ofte at være ‘hangry’. Men ifølge ny psykologisk forskning er det ikke sulten i sig selv, der gør mennesker gnavne.

Det fremgår af et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer ifølge Metro, at sult ikke automatisk fører til dårligt humør. I stedet er det afgørende, om man er bevidst om sin sult. Lavt blodsukker alene er ikke nok til at forklare, hvorfor nogle bliver irritable, mens andre ikke mærker den samme effekt.

I studiet deltog voksne forsøgspersoner, som i en måned bar en glukosemåler, der løbende registrerede deres blodsukkerniveau. Samtidig rapporterede deltagerne via deres telefon, hvordan de havde det, og hvor sultne de følte sig i løbet af dagen.

Resultaterne viste et tydeligt mønster: Deltagerne var primært i dårligere humør, når de selv angav, at de følte sig sultne. Perioder med lavt blodsukker uden en oplevelse af sult førte derimod ikke nødvendigvis til irritation eller negativt humør.

Ifølge forskerne ligger forklaringen i et psykologisk begreb kaldet interoception. Det dækker over evnen til at opfatte og tolke kroppens indre signaler, som for eksempel sult, tørst og træthed.

Personer med en højere grad af interoceptiv bevidsthed ser ud til at håndtere sult bedre og oplever færre humørsvingninger.

De mærker sulten, men reagerer ikke følelsesmæssigt på samme måde. Deres humør forbliver mere stabilt, selvom kroppen mangler energi på grund af manglende indtag af mad.

I hjernen registreres sult først i hypothalamus, som reagerer på energimangel. Det bevidste sultsignal behandles derefter i insula, der er et område, der også spiller en central rolle i følelsesregulering.

Ifølge forskerne kan personer, der bedre genkender og forstår disse signaler, i højere grad undgå at reagere impulsivt.

Pludselige humørskift kan få betydning i hverdagen, hvilket gælder i forhold til både relationer, på arbejdspladsen og i beslutningssituationer. Det kan føre til impulsiv adfærd eller et øget indtag af hurtige og mindre sunde fødevarer.

Hos små børn er evnen til at tolke sultsignaler endnu ikke fuldt udviklet. De bliver ofte først opmærksomme på sulten sent, hvilket kan resultere i pludselige vredesudbrud. Men også voksne kan overse kroppens signaler, særligt på travle dage med mange aftaler og forstyrrelser.

Forskerne peger på, at enkle vaner kan mindske risikoen for at blive ‘hangry’. Regelmæssige måltider, øget opmærksomhed på kroppens signaler og jævnlig fysisk aktivitet kan gøre det lettere at regulere energiniveau og humør.

Alle oplever sult fra tid til anden, men ifølge studiet kan bedre kropsbevidsthed mindske risikoen for, at sulten udvikler sig til irritation.