Alberte Clausen
Mange glemmer dette, når påskebordet dækkes
Påsken er for mange danskere lig med lange frokoster, fyldte fade og et bord, der bugner af klassiske retter.
Sild, æg, laks og lune retter finder vej til bordet i timevis, mens snakken går og gæsterne kommer og går.
Men netop den hyggelige tradition kan også skabe de perfekte forhold for bakterier i maden.
Fødevarestyrelsen advarer om, at påskefrokoster hurtigt kan udvikle sig til en bakteriebombe, hvis man ikke håndterer maden korrekt.
Særligt temperaturen spiller en afgørende rolle.
Bakterier trives nemlig bedst ved temperaturer mellem 20 og 40 grader, og netop der kan påskebordet hurtigt ende.
Mad bør ikke stå længe fremme
Kolde retter som laks og kødpålæg bør først komme på bordet lige før servering. Hvis maden står fremme i længere tid, øges risikoen for, at bakterier formerer sig.
Varme retter bør serveres rygende varme og rester skal hurtigt tilbage i køleskabet.
Når frokosten er slut, bør rester ikke stå og køle af på bordet i længere tid. De kan derimod sagtens gemmes til dagen efter, hvis de hurtigt sættes på køl.
Hygiejnen i køkkenet spiller også en central rolle.
Fødevarestyrelsen fremhæver, at håndvask er en af de mest effektive måder at undgå spredning af bakterier under madlavningen.
Æg er en klassiker i påsken
Æg er næsten uundgåelige i påsken. De dukker op i alt fra æggemadder til dekorationer og kreative aktiviteter med børnene.
Hvis æg skal pustes til pynt, anbefales det at spritte æggeskallen af først.
Det kan fjerne snavs og bakterier, så de ikke overføres til mund eller hænder. Efter håndtering af æg er det også vigtigt at vaske hænder grundigt.
Samtidig minder myndighederne om, at æg er en næringsrig fødevare. De indeholder næsten alle vitaminer og mineraler bortset fra C vitamin.
Påskebordet kan altså sagtens være både hyggeligt og sikkert.
Det kræver blot lidt ekstra opmærksomhed på temperatur, opbevaring og god køkkenhygiejne, når gæsterne samles om årets store forårsfrokost.
