Nicolai Busekist
Det er en fødevare, som mange danskere er glade for, men de færreste kender til alle dens sundhedsmæssige fordele.
Et nyt japansk studie har vendt en velkendt myte på hovedet. Ifølge forskningen, der er offentliggjort i tidsskriftet Nutrients, kan regelmæssigt indtag af ost faktisk mindske risikoen for at udvikle demens med op til 24 procent.
Udtrykket ‘du må have spist for meget ost’ bruges ofte, når nogen glemmer noget – men ifølge forskerne er sandheden faktisk det modsatte. Ost ser nemlig ud til at have en beskyttende effekt på hjernen.
Studiet, der blev udført i Japan, omfattede over 8.000 personer på 65 år og derover. Resultaterne viste, at dem, der jævnligt spiste ost, havde en 24 % lavere risiko for at udvikle demens over en periode på tre år sammenlignet med personer, der aldrig spiste ost.
Forskerne forklarede, at bare én portion ost om ugen kunne gøre en målbar forskel. Ifølge Euronews blev 3,4 % af personerne, der spiste ost diagnosticeret med demens, mens tallet var 4,45 % blandt dem, der ikke spiste ost. Det svarer til omkring 10 færre demenstilfælde pr. 1.000 personer.
Men hvad er det, der gør ost så gavnligt? Ifølge forskerne indeholder ost vigtige proteiner og aminosyrer, som hjælper med at vedligeholde nervecellerne, samt fedtopløselige vitaminer som K2, der spiller en central rolle for blodkarrenes sundhed og kroppens calcium-balance.
Studiet tilføjer, at fermenterede mejeriprodukter generelt har været forbundet med lavere risiko for hjerte-kar- og stofskiftesygdomme, der begge er kendte risikofaktorer for demens.
Neurologen Maciel Pontes afslører, at de første tegn på demens ofte viser sig i måden, en person bevæger sig på:
“En forværret retningssans er ofte forbundet med tidlige kognitive forstyrrelser som nedsat rumlig hukommelse,” forklarer han ifølge Lifestyle ao Minuto.
Han tilføjer, at sygdomme som Alzheimers påvirker den frontale hjernelap, som er ansvarlig for beslutningstagning og motorisk kontrol. Når nerveceller dør, og forbindelserne mellem dem forsvinder, kan det føre til ændringer i bevægelsesmønstre og koordination.
Neurokirurgen Renato Campos fremhæver desuden en tilstand kaldet ‘motorisk-kognitiv risikosyndrom’, hvor hukommelsestab kombineres med langsom gang. Når disse to symptomer optræder sammen, øges risikoen for demens markant.
Symptomerne varierer afhængigt af typen af demens. For eksempel er Lewy body-demens tæt forbundet med motoriske problemer som ustabil balance, hyppige fald og langsomme bevægelser.
En anden – og også meget mindre kendt form – kendt som normaltryks-hydrocefalus, kan i nogle tilfælde behandles effektivt, hvis den opdages i tide.
Demens er en fællesbetegnelse for sygdomme, der forårsager kognitive forandringer som hukommelsestab, sprogvanskeligheder og desorientering.
Selvom de fleste demensformer ikke kan helbredes, anslår forskningen, at op mod 40 % af tilfældene – herunder Alzheimers – kan forebygges eller udskydes gennem sunde vaner som motion, kost og måske endda lidt ost.
