Alberte Clausen
Det påvirker mere end hidtil antaget
Medicin, der har været brugt af millioner af mennesker verden over i årevis, kan stadig gemme på overraskelser.
Nu har forskere gjort en opdagelse, der ændrer forståelsen af, hvordan et af de mest udbredte lægemidler mod type 2-diabetes påvirker kroppen.
Det drejer sig om metformin, der hjælper med at kontrollere blodsukkeret og kroppens håndtering af insulin.
Hidtil har forskere hovedsageligt ment, at medicinens blodsukkersænkende virkning foregik gennem leveren og tarmen.
Et nyt studie peger imidlertid på, at hjernen også spiller en rolle.
Forskerne har identificeret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, som metformin ser ud til at påvirke.
Det skriver The Mirror.
Hjernen reagerede på meget små doser
Forskere fra Baylor College of Medicine undersøgte medicinens virkning ved hjælp af genetisk modificerede mus med diabetes.
Her viste forsøgene, at metformin påvirkede blodsukkeret markant, når stoffet blev tilført direkte til hjernen.
Det skete ved doser, der var tusindvis af gange lavere end dem, der normalt gives gennem munden.
“Vi fandt ud af, at mens leveren og tarmene har brug for høje koncentrationer af lægemidlet for at reagere, reagerer hjernen på meget lavere niveauer,” siger forskeren Makoto Fukuda ifølge ScienceDaily.
Forskerne fandt nærmere bestemt, at metformin aktiverede såkaldte SF1-neuroner og samtidig hæmmede aktiviteten af proteinet Rap1 i en del af hjernen kaldet den ventromediale hypothalamus.
Rap1 spiller en rolle for kroppens håndtering af glukose.
Kan åbne døren for nye behandlinger
Opdagelsen kan ifølge forskerne give en bedre forståelse af metformins virkning og på længere sigt bane vej for mere målrettede behandlinger.
Resultaterne betyder dog ikke, at patienter skal ændre deres behandling eller dosering.
Studiet blev udført på mus, og der er behov for yderligere forskning for at fastslå betydningen hos mennesker.
Metformin bruges især mod type 2-diabetes, men kan også anvendes ved blandt andet graviditetsdiabetes, prædiabetes og polycystisk ovariesyndrom.
Medicinen kan give bivirkninger.
Blandt de almindelige er kvalme, diarré, mavesmerter, nedsat appetit og metallisk smag i munden.
