Et forskerhold fra verdens største sædbank i Aarhus har taget fat på rygterne om en generel nedgang i mænds sædkvalitet. Ved at analysere sædtal fra Cryo International har de undersøgt sagen nærmere.
Nu er de klar til at fremlægge deres konklusioner.
Det skriver Tv2
Deres konklusion kan formentlig få mange danskere til at ånde lettet op. Sådan da.
Du har måske hørt rygterne om, at mænds sædkvalitet generelt er i fald?
Allan Pacey, professor i andrologi ved Manchester Universitet, bekræfter, at det er en udbredt opfattelse, at mænds sædtal generelt er faldende.
Men de har de altså ikke kunne påvise i undersøgelsen. De ser ingen ændring i sædkoncentrationen og kan derfor ikke bekræfte disse antagelser.
Begrebet 'sædtal' henviser til antallet af levende sædceller per milliliter sæd eller pr. "afgang"
Således startede rygtet
Antagelsen om et generelt fald i sædkvaliteten stammer sandsynligvis fra en undersøgelse gennemført fra 2017 til 2022, som involverede sædprøver fra 6758 mænd i alderen 18 til 45 år fra fire danske byer.
Resultaterne af studiet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction, udgivet af det anerkendte Oxford Universitet i Storbritannien.
Forskerne bemærkede et fald i antallet af bevægelige sædceller efter 2020, et år præget af nedlukninger, der påvirkede mænds kostvaner og fysiske aktivitetsniveau. Pacey påpeger dog, at dataene ikke viser et universelt fald i sædkvaliteten. nedsat sædkvalitet og mindre bevægelige sædceller er altså ikke det samme.
Professoren henviser til en udbredt misforståelse om sædkvalitet, baseret på en undersøgelse fra sidste år, der indikerede et årligt fald i sædtal på 2,64 procent siden år 2000.
Pacey udtrykker bekymring for denne fortolkning af udviklingen, da den bygger på tidligere offentliggjort data snarere end nyindsamlet information.
Chris Barratt fra Dundee Universitet i Skotland mener, at tidligere forskning inden for sædkvalitet har været begrænset, men roser det aktuelle studie:
"Forskerne har gjort et grundigt stykke arbejde," siger Barratt. "Dette omfattende datasæt, indsamlet med metoder af høj kvalitet, tyder på, at vi bør fokusere mere på sædkvalitet end på sædkvantitet."
Tidligere studier undersøgte nemlig ikke sædmotilitet, og derfor er dette studieresultat særligt interessant. Heldigvis kan denne tilstand (mindre bevægelige sædceller) ofte nemt behandles gennem en sund livsstil.