To omfattende studier af ældre i Sverige afslørede, at centenarians - personer, der bliver 100 år - har en tendens til at udvikle færre sygdomme, akkumulere dem langsommere og i mange tilfælde helt undgå de mest dødelige aldersrelaterede sygdomme, selvom de lever længere end deres jævnaldrende.
Forskningsarbejdet, der blev udført af et internationalt hold, antyder, at usædvanlig lang levetid hænger sammen med et særligt mønster af aldring, hvor sygdomme forsinkes eller helt undgås. Det rapporterer Daily Mail.
Resultaterne udfordrer dermed den udbredte opfattelse, at et længere liv uundgåeligt betyder flere år med dårlig helbredstilstand. Forskerne analyserede årtiers sundhedsregistre for at sammenligne mennesker, der blev 100 år, med personer, der døde tidligere, men var født i samme periode.
Der blev set på tidspunkt og antal diagnoser for en bred vifte af tilstande - fra slagtilfælde og hjerteanfald til kræft og neurologiske sygdomme - for at finde ud af, om centenarians blot overlevede længere med sygdomme eller undgik dem helt.
Det første studie undersøgte sundhedsdata fra 170.787 personer født i Stockholm Amt mellem 1912 og 1922. Deltagerne blev fulgt i op til 40 år, fra de fyldte 60 år, til de enten døde eller rundede 100 år.
Denne analyse viste, at de såkaldte centenarians ikke kun havde lavere sygdomsrater i den sene midalder, men også bevarede denne fordel resten af livet.
For eksempel havde kun 4 % af dem, der blev 100 år, oplevet et slagtilfælde som 85-årige. Blandt dem, der døde i deres 90'ere, var tallet cirka 10 %. Ligeledes havde kun 12,5 % af de 100-årige haft et hjerteanfald, sammenlignet med mere end 24 % af dem, der døde i deres 80'ere.
Forskerne påpegede, at det tyder på, at centenarians ikke bare overlevede sygdommene bedre end andre, men at de faktisk undgik dem i langt højere grad og ofte helt.
Dette første studie fokuserede primært på alvorlige diagnoser. For at undersøge, om hemmeligheden bag den høje levealder også kunne være knyttet til undgåelse af mindre alvorlige tilstande, gennemførte forskerholdet et andet studie, som blev offentliggjort denne måned.
Her blev 40 forskellige medicinske problemer analyseret, fra milde til alvorlige - herunder forhøjet blodtryk, hjertesvigt, diabetes og hjerteanfald. Data fra 274.108 personer født mellem 1920 og 1922 blev undersøgt, og de blev fulgt i omkring 30 år. Kun 4.330 personer - svarende til 1,5 % - blev 100 år.
Resultaterne var ens: Centenarians udviklede færre sygdomme generelt, og de ophobede dem langsommere. Hjerte-kar-sygdomme var de mest almindelige diagnoser på tværs af alle aldersgrupper, men de forekom markant sjældnere blandt de 100-årige.
Ved 80-årsalderen havde kun 8 % fået en sådan diagnose, hvilket stod i kontrast til de mere end 15 % af dem, der døde som 85-årige.
Lave rater af hjerte-kar-sygdomme så ud til at være afgørende for den forlængede overlevelse. Derudover viste centenarians større modstandsdygtighed mod neuropsykiatriske tilstande som depression og demens.
Selvom de fleste centenarians til sidst udviklede flere helbredsproblemer, skete det generelt langt senere i livet - ofte først omkring de 89 år - og uden det markante fald i helbred, der blev observeret hos øvrige personer i deres sidste leveår.
