I dag findes der et væld af forskellige færdselstavler, som guider os gennem trafikkens regler og sikrer, at vi bevæger os fremad på en tryg og effektiv måde.
Nogle skilte er blevet introduceret, efter mange har fået deres kørekort, så derfor er der ikke noget at sige til, at det ikke er alle, der kender alle tavler.
Der er dog mange tavler, der 'altid' har været der, og der er flere af disse, som mange bilister stadig ikke kender til.
Foto: Trafiktavle E37
Et af de skilte har navnet E37, men er nok bedre kendt som krybesporet, og ses herover.
Men hvad betyder det egentlig?
Ifølge Færdselsloven (§2, Stk. 8) er et krybespor en bane, der er reserveret til langsomtkørende køretøjer.
Typisk vil du støde på krybespor i områder med stejle bakker eller andre steder, hvor visse køretøjer har svært ved at holde farten oppe.
Hvem skal bruge krybesporet?
Krybesporet er til for dem, der kører langsommere end den hastighedsgrænse, der står på færdselstavlen ved krybesporet.
Hvis du f.eks. ser en tavle, der kræver mindst 50 km/t, skal du benytte krybesporet længst til højre, hvis du kører under den hastighed. Derved kan de hurtigere køretøjer lettere komme fremad.
Sådan skriver Kørekort-guiden.
Sådan bruger du krybesporet korrekt
Når du forlader krybesporet, skal du være ekstra opmærksom.
Et vognbaneskift skal altid ske uden at genere eller udsætte andre trafikanter for fare. Du må heller ikke standse eller parkere i krybesporet – det er nemlig forbudt ifølge Færdselsloven (§ 29, Stk. 9).
Hvorfor er krybespor vigtige?
Krybespor hjælper med at holde trafikken glidende og sikrer, at både hurtigere og langsommere køretøjer kan dele vejen på en sikker måde.
Så næste gang du ser et krybespor, ved du præcis, hvad du skal gøre – og hvorfor det er vigtigt.
