Billeder af Trump sætter gang i vilde teorier online
Der bliver kigget ekstra nøje efter hver eneste detalje, når Donald Trump viser sig offentligt.
Denne gang er det ikke en tale eller en politisk melding, der stjæler opmærksomheden, men derimod præsidentens hånd.
Under et pressemøde ved byggepladsen til en ny balsal ved Det Hvide Hus blev Donald Trump fanget på billeder med et tykt lag makeup på hånden.
Det er langt fra første gang, billeder af mærker og blåmisfarvninger på den 79 årige præsidents hænder får sociale medier til at gå i spekulationshjørnet, fortæller The Mirror US.
Flere kritikere er denne gang gået hårdt til den nuværende præsident. Enkelte har påpeget at billederne er et tegn på, at Trump er ved at “rådne i realtid” — en formulering, der nu spreder sig massivt blandt hans modstandere online.
Gamle forklaringer dukker op igen
Tidligere har Det Hvide Hus forklaret mærkerne med, at Trump giver mange håndtryk og samtidig tager aspirin dagligt. Medicinen kan gøre huden mere følsom over for blå mærker.
Trump har også selv forklaret et af mærkerne med, at hånden ramte et bord under World Economic Forum i Davos tidligere på året.
Men de nye billeder har pustet nyt liv i debatten.
Kritikere peger samtidig på episoder, hvor Trump angiveligt har set træt ud under møder og offentlige arrangementer.
På sociale medier bliver billederne analyseret ned til mindste detalje, mens flere kommentatorer mener, at spekulationerne om Trumps helbred kun vil vokse frem mod det kommende valg.
Bekymringen vokser omkring Trump
Diskussionen handler ikke kun om blå mærker længere. Flere politiske modstandere bruger nu episoderne som ammunition i debatten om Trumps alder og evne til fortsat at sidde i Det Hvide Hus.
Samtidig fortsætter Trump selv ufortrødent med offentlige optrædener, møder og nye projekter omkring Det Hvide Hus.