Alberte Clausen
Putins opførsel får alarmklokkerne til at ringe
Den russiske præsident Vladimir Putin forsøger fortsat at udstråle kontrol, men de seneste tv-billeder har fået flere eksperter til at hæfte sig ved noget helt andet.
Ifølge vurderinger peger meget på, at presset omkring den russiske leder er vokset markant.
I et 19 minutter langt interview på russisk stats-tv talte Putin om krigen i Ukraine, de russiske militære operationer og angreb mod russisk infrastruktur.
Men selve fremtoningen vakte også opmærksomhed.
Berlingskes Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll beskriver interviewet således:
“Stemmen var ru og læspende. Han snublede over ordene, og blikket blev ved med at flakke ud til højre, som læste han højt fra en teleprompter.”
Krigen lægger pres på Kreml
Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, skyldes Putins fremtoning sandsynligvis den vanskelige situation, Rusland befinder sig i.
Krigen i Ukraine har udviklet sig til en stor udfordring for Kreml, samtidig med at Rusland oplever blandt andet angreb på egen infrastruktur og stigende intern utilfredshed.
Flere internationale medier og tænketanke peger samtidig på voksende uenigheder blandt Ruslands magtelite.
Nogle ønsker en vej ud af krigen gennem forhandlinger, mens mere hårdføre kredse presser på for en yderligere optrapning.
Splidsboel vurderer, at debatten i sig selv er et tegn på, at Putin ikke står så stærkt, som han tidligere har gjort.
“Den store debat vidner om, at han står svagt, og at han er et meget dårligt sted i forhold til krigen i Ukraine.”
Et vanskeligt valg venter
Ifølge analyser står Putin nu over for et afgørende valg.
Enten skal krigen intensiveres i et forsøg på at opnå militære resultater, eller også skal der findes en vej til forhandlinger.
Rusland har den seneste tid signaleret interesse for at genoptage fredsforhandlinger med udgangspunkt i tidligere forslag fra Istanbul-forhandlingerne i 2022.
De russiske krav er dog fortsat uacceptable for Ukraine, og udsigterne til en aftale vurderes fortsat som begrænsede.
Samtidig vurderer Flemming Splidsboel, at de mest drastiske muligheder, som en ny stor mobilisering eller brug af taktiske atomvåben, vil være forbundet med så store omkostninger, at de næppe er realistiske for Kreml.
Dermed står den russiske præsident fortsat i en vanskelig politisk og militær situation, mens presset vokser både ved fronten og internt i Rusland.
