Nyheder24.dk
Forside Udland Trump i chokudmelding efter drab: Vil nægte adgang til USA

Trump i chokudmelding efter drab: Vil nægte adgang til USA

Donald Trump
Photo Agency / Shutterstock.com

Trump vil ikke lade dem komme ind i landet.

Lige nu læser andre

Et brutalt skyderi i den amerikanske hovedstad har sat gang i en voldsom politisk reaktion.

En kvindelig soldat fra nationalgarden mistede livet, og endnu en kæmper for sit liv, efter at de begge blev ramt af skud onsdag i Washington D.C.

Episoden har fået den amerikanske præsident Donald Trump til at kræve øjeblikkelige og drastiske ændringer i landets udlændingepolitik.

Ifølge præsidenten skal USA nu lukke helt af for migration fra det, han betegner som tredjeverdenslande.

Migranten havde opholdstilladelse

Myndighederne mistænker en 29-årig mand fra Afghanistan for at stå bag skyderiet.

Læs også

Han kom til USA i forbindelse med den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021, hvor tusindvis af afghanere blev evakueret efter at have hjulpet amerikanerne under krigen.

Mange af disse personer blev efterfølgende givet ophold i USA.

Ifølge Trump er netop dette eksempel på en fejl i Bidens udlændingepolitik. Han mener, at mange personer blev lukket ind i landet uden tilstrækkelig kontrol.

Det fremgår af flere opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

“Jeg vil permanent standse migration fra alle tredjeverdenslande for at give det amerikanske system mulighed for at komme sig fuldt ud”, skriver han ifølge Ekstra Bladet.

Læs også

Vil tage ophold og statsborgerskab fra migranter

Trump lægger ikke fingre imellem i sine udmeldinger.

Han erklærer, at han vil afskaffe alle føderale ydelser og tilskud til personer, der ikke er amerikanske statsborgere.

Han truer desuden med at trække opholdstilladelser tilbage, som blev givet under hans forgænger Joe Biden, og vil udvise dem, han betegner som en byrde eller risiko for samfundet.

Han fortsætter med at skrive, at han ønsker at “fratage migranter, der underminerer den indenlandske ro, deres statsborgerskab og udvise alle udenlandske statsborgere, der er en offentlig byrde, en sikkerhedsrisiko eller ikke er forenelige med den vestlige civilisation”.

Trump har tidligere kritiseret Bidens håndtering af tilbagetrækningen fra Afghanistan og hævder nu, at det er denne politik, der har gjort det muligt for farlige personer at komme ind i USA.

Læs også

Ads by MGDK