Mount Tambora ændrede verden. I 1815 havde den indonesiske vulkan et udbrud, som stadig er det kraftigste, der nogensinde er registreret. En enorm sky af små partikler, der reflekterer sollys, blev blæst højt op i atmosfæren, hvilket førte til en global nedkøling.
Det, der fulgte, blev kaldt 'året uden sommer'. De globale temperaturer faldt, høsten slog fejl, folk sultede, en koleraepidemi spredte sig, og titusinder mistede livet. Det skriver mediet Nieuwsblad.
Siden da har mange vulkaner haft udbrud, men Tambora forbliver den mest gigantiske. Dengang fandtes der ingen medier til at rapportere om det. Mere end 200 år senere advarer forskere om, at verden måske står over for endnu et lignende udbrud.
"Spørgsmålet er ikke om, men hvornår," siger Markus Stoffel, en anerkendt klimaprofessor ved Universitetet i Genève, ifølge Nieuwsblad.
Denne gang ville det dog ske i en radikalt ændret verden, som både er mere tæt befolket og opvarmet af klimakrisen.
"Det næste store udbrud vil skabe klimakaos. Menneskeheden har ingen plan. Hvis det sker, står vi over for en hidtil uset katastrofe," fortsætter han.
Svovldioxidens rolle
Vulkaner har i årtusinder formet vores verden. De har bidraget til dannelsen af kontinenter, påvirket atmosfæren og ændret klimaet. Ved et udbrud frigiver de en blanding af lava, aske og gasser, herunder kuldioxid, som bidrager til global opvarmning. Men for klimaets påvirkning er forskerne særligt interesserede i svovldioxid.
Et voldsomt vulkanudbrud kan sende svovldioxid op gennem troposfæren og ind i stratosfæren, der ligger omkring 11 kilometer over jordens overflade. Her danner gassen små aerosoler, som spreder sollyset og reflekterer det tilbage i rummet, hvilket køler planeten.
Disse partikler kan 'cirkulere rundt om jorden og blive hængende i flere år', siger Alan Robock, klimaprofessor ved Rutgers University, der har studeret vulkaner i årtier. Et sådant udbrud ville også true luftfarten.
Forskere rekonstruerer tidligere udbrud ved hjælp af oplysninger fra iskerner og træernes årringe, som fungerer som tidskapsler. Disse studier viser, at store udbrud tidligere har sænket de globale temperaturer midlertidigt med 1 til 1,5 grader Celsius.
Tambora alene reducerede de gennemsnitlige globale temperaturer med mindst 1 grad. Der er også tegn på, at store udbrud kan påvirke nedbøren og tørre monsunssystemer i Afrika og Asien ud.
Oceanernes rolle
Oceanerne spiller muligvis også en rolle. Når overfladen opvarmes, dannes et lag af lettere, varmere vand, der forhindrer blanding mellem de øverste og dybere lag. Dette kan betyde, at udbrud kun afkøler de øverste lag af oceanerne og atmosfæren over dem, forklarer Stoffel.
Klimaændringer kan også påvirke vulkanske systemer direkte. Smeltende is kan føre til flere udbrud, og ekstrem regn - forårsaget af klimaændringer - kan sive ned i jorden og reagere med magma, hvilket potentielt kan udløse udbrud.
Afkøling som løsning?
Mens verden kæmper med global opvarmning, kunne en periode med afkøling lyde som en positiv ting. Men forskere advarer om, at det modsatte er tilfældet.
"For det første er der de direkte konsekvenser. Et stort udbrud kunne udslette en hel by. Campi Flegrei, som har vist tegn på aktivitet, ligger vest for Napoli, hvor cirka 1 million mennesker bor," siger May Chim, geolog ved Universitetet i Cambridge.
"Et temperaturfald på 1 grad Celsius kan lyde lille, men det er et gennemsnit. Ser vi på specifikke regioner, vil påvirkningen være meget større."
