Forskere har nok DNA: Uddød fugl bringes til live igen

01/02/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Dronten har været uddød siden 1681. Nu kommer den til live igen via. ny forskning.

Mest læste i dag

Den kunne ikke flyve. Den kunne ikke svømme. Den var for sej og usmagelig til at kunne spises. Den døde hyppigst af alderdom, da rovdyr ikke ville var interesseret i den. Og så bliver den betragtet af ornitologer verden over som “den grimmeste fugl der nogensinde har levet”. Kort sagt var der ikke meget dronten bidrog ved i livets kredsløb.

Men nu får den en chance til.

Det skriver det britiske medie The Mirror.

Den amerikanske teknologivirksomhed Colossal Biosciences, der blev lanceret i 2021, specialiserer sig i vedligeholdelse og genskabelse af celler fra uddøde dyr og planter. Deres hold af ingeniører og forskere har nu fundet det første medlem i dyreriget til at genopstå fra de døde.

Og ved hjælp af avanceret genteknologi, samt en øget samlet donation fra investorer på over 150 millioner dollars, så står det til at kunne lade sig gøre.

“Dronten er et symbol på menneskeskapt udryddelse” forklarer Ben Lamm, som er administrerende direktør og medstifter af virksomheden, da han forklarede hvorfor valget var faldet på den grimme fugl.

Metoden foregår ved at tage celler fra det nærmest-beslægtede medlem i dronte-familien, den asiatiske mankedue, og genetisk manipulere dem til at være karakteristisk ens med den uddøde fugl.

“Det er ikke muligt at genskabe en 100% identisk kopi af noget der ikke lever mere, men det her er det nærmeste videnskaben nogensinde kommer” forklarer Beth Shapiro, der er molekylærbiolog i virksomhedens bestyrelse.

Lykkedes det at genetisk kunne genskabe dronten, er planen at formere fuglearten og sætte dem ud i det fri igen.

Shapiro uddyber at førstevalget er faldet på en fugl frem for et pattedyr, da det er nemmere at vokse celler i et kunstigt æg, frem for en kunstig mave. Men skulle det lykkedes at udvikle teknologien til at konstruere en funktionel kunstig mave til udvikling af genetiske pattedyr, har de allerede idéerne - og cellerne - klar til hvad der skal blive det første af slagsen:

Den behåredde mammut.

Anbefalet til dig