En ny undersøgelse fra britiske og danske forskere sammenligner processen med at starte en opvaskemaskine: "Det er som at tænde opvaskemaskinen, inden du går i seng, og vågne op med en ren hjerne."
Søvnfaser
Når vi sover, gennemgår vi forskellige søvnfaser. Først kommer vi ind i søvnens indledende fase, hvor øjnene langsomt lukker sig, og hjernens aktivitet begynder at aftage. Derefter følger den lette søvn, hvor vi sover, men stadig nemt kan vækkes af lyde.
Efter den lette søvn kommer den dybe søvn, hvor vejrtrækningen og pulsen sænkes, og man har sværere ved at vågne. Hvis man vækkes i denne fase, kan man føle sig midlertidigt desorienteret. Den sidste fase er REM-søvnen, der også er kendt som drømmefasen.
Størstedelen af kroppens restitution sker under dyb søvn
I den dybe søvn finder størstedelen af vores fysiske restitution sted. Men det er ikke kun kroppen, der drager fordel af denne fase - hjernen bliver også 'skyllet ren'. Under den dybe søvn pumpes cerebrospinalvæske gennem hjernevævet, hvilket hjælper med at fjerne affaldsstoffer.
Den nye undersøgelse viser desuden, at molekylet noradrenalin frigives i hjernestammen hver 50. sekund under denne fase. Dette skaber en rytmisk strøm af væske gennem hjernevævet, som bidrager til at rense hjernen.
"Det er som at tænde opvaskemaskinen, inden du går i seng, og vågne op med en ren hjerne," forklarer hovedforsker Maiken Nedergaard ifølge mediet Metronieuws.
Effekten af sovemedicin
Men ikke alle har et lige så effektivt 'selvrensende system'. Hos forsøgsdyr, der fik sovemedicinen zolpidem, blev frigivelsen af noradrenalin reduceret med op til halvdelen. Dette kan muligvis forklare, hvorfor personer, der bruger sovemedicin over længere tid, nogle gange oplever kognitive problemer.
Forskerne understreger, at søvnens kvalitet sandsynligvis er vigtigere end antallet af timer. Det kan være bedre at sove færre timer med en sund frigivelse af noradrenalin end at sove længere tid med en reduceret frigivelse af dette vigtige molekyle.
