Et forskerhold har opdaget, at celler fra andre dele af kroppen også udfører en hukommelsesfunktion, hvilket åbner nye muligheder for at forstå, hvordan hukommelse fungerer, og skaber potentiale for at forbedre indlæring samt behandling af hukommelsesrelaterede sygdomme.
"Læring og hukommelse forbindes normalt kun med hjerneceller, men vores studie viser, at andre celler i kroppen også kan lære og danne minder," forklarer Nikolay V. Kukushkin fra New York University, hovedforfatter af undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Forskningen sigtede mod at undersøge, om ikke-hjerneceller bidrager til hukommelsen ved at anvende en velkendt neurologisk egenskab kaldet masse-rum-effekten. Denne effekt viser, at vi generelt husker information bedre, når vi studerer med mellemrum i stedet for at presse al information sammen på én gang.
Forskerne studerede to typer ikke-hjerneceller fra mennesker i laboratoriet - en fra nervevæv og en fra nyrevæv - og udsatte dem for forskellige mønstre af kemiske signaler, ligesom hjerneceller bliver udsat for mønstre af neurotransmittere, når vi lærer nyt. Det skriver Medical Xpress.
Som reaktion tændte disse ikke-hjerneceller et 'hukommelsesgen' - det samme gen, som hjerneceller aktiverer, når de opdager et mønster i informationen og omstrukturerer deres forbindelser for at danne minder.
For at overvåge hukommelses- og indlæringsprocessen ændrede forskerne disse ikke-hjerneceller til at producere et lysende protein, der indikerede, når hukommelsesgenet var aktivt.
Resultaterne viste, at cellerne kunne registrere, når de kemiske impulser - der efterlignede neurotransmitter-bølger i hjernen - blev gentaget med mellemrum snarere end kontinuerligt, præcis som neuroner i vores hjerne registrerer, når vi lærer i intervaller i stedet for at overbelaste os selv.
Når impulserne blev givet med mellemrum, aktiverede de hukommelsesgenet stærkere og i længere tid end ved en kontinuerlig behandling.
"Dette afspejler masse-rum-effekten i praksis," siger Kukushkin, der er lektor ved NYU Liberal Studies og forsker ved NYU's Center for Neural Science.
"Det viser, at evnen til at lære af gentagelser med mellemrum ikke er unik for hjerneceller, men måske snarere en grundlæggende egenskab ved alle celler."
Holdet af forskere tilføjer, at resultaterne ikke alene giver nye måder at studere hukommelse på, men også kan føre til helbredsmæssige fordele.
"Opdagelsen åbner nye døre for forståelsen af, hvordan hukommelse virker, og kan føre til bedre måder at fremme indlæring og behandle hukommelsesproblemer på," bemærker Kukushkin.
"Samtidig tyder det på, at vi i fremtiden bør betragte kroppen mere som hjernen - eksempelvis overveje, hvad vores bugspytkirtel husker om mønsteret af vores måltider for at opretholde sunde blodsukkerniveauer, eller hvad en kræftcelle husker om kemoterapimønstre."
