Mand kørte sin bil ind i ind garage i 80'erne: For nylig åbnede Jonny porten, og så tabte han kæben

Foto: YouTube
Jonny tabte kæben, da han så, hvad der gemte sig bag garageporten.

Mest læste i dag

Hvis man ikke er bilentusiast, kan det være svært at sætte en finger på, om en gammel bil er en eftertragtet sjældenhed, eller om den hører til på skrotpladsen.

En af dem, der kan kende en gammel 'diamant', når han ser en, er Jonny Smith, som har gjort sig bemærket på YouTube-kanalen 'The Late Brake Show'.

Det skriver det finske medie Iltalehti.

Jonny undersøger i videoerne gemmerne af gamle garager, når han er på jagt efter de der sjældne og specielle klassikere, som tiden har glemt.

Og jagten gav pote for et par uger siden. Her fandt han nemlig en sjælden Ford Capri, som blev skabt i samme ombæring som den ikoniske Ford Mustang fra 1964.

Med sit hatchback-design indeholder den første generation af Capri (fra 1969-1974, red.) alt fra de ydmyge 1,3-liters motorer til de buldrende 2,6-liters V6'ere – og i særlige tilfælde endda en 5-liters V8.

Den nuværende ejer af den specielle Ford Capri fra 1972, som ikke har rørt på sig i næsten 40 år, fortæller, at bilen oprindeligt blev købt af hans gudmor og senere solgt til ham i 1983.

Efter et par års brug blev bilen parkeret i garagen til fordel for en ny bil, og siden da har den samlet støv. Den er dog heller ikke helt klart til at sætte i gear og suse afsted.

Selv lidt knofedt er ikke nok til at få bilens hjul til at rulle igen, og det kræver hårdt arbejde. Dækkene er flade, bagbremserne virker ikke, og den har desperat brug for olie.

Alligevel var synet af dem gamle bil alligevel nok til at begejstre Jonny, som tror på, at bilen en dag kan komme ud på vejene igen.

Anbefalet til dig