Jens Asbjørn Bøgen
Periodisk faste bliver mere og mere populært, men virker det? Og hvad er risiciene?
Periodisk faste er en kostplan, hvor man skifter mellem faste og spisning efter en fast tidsplan.
Der findes flere forskellige varianter, herunder 5:2-, 16:8- og Fast-5-metoden, men alle bygger på det samme princip – at have et såkaldt “spisevindue”.
Hvornår i stedet for hvad
Når du tænker på en diæt, tænker du sandsynligvis på hvad du skal spise – og (endnu vigtigere) hvad du ikke skal spise.
Periodisk faste fokuserer ikke på det. I stedet handler det om, at du har et “vindue” i løbet af dagen, hvor du må spise stort set, hvad du vil.
Under fasten må du ikke indtage kalorier – heller ikke fra drikkevarer.
Hvordan virker det?
Teorien bag periodisk faste er, at det får kroppen til at foretage et “metabolisk skift”. Det betyder, at når kroppens sukkerdepoter er tømt, begynder den at bruge fedt som energikilde i stedet.
Forskning har vist, at periodisk faste er effektiv til vægtkontrol, men den ser også ud til at styrke hukommelsen, forbedre hjertesundheden, øge den fysiske ydeevne og hjælpe personer med type 2-diabetes med at sænke niveauerne af fastende glukose og fastende insulin.
16:8-planen
En af de mest populære former for periodisk faste er 16:8-planen, hvor man faster i 16 timer og har et spisevindue på 8 timer.
For eksempel kan du springe morgenmaden over, spise frokost omkring kl. 12 og stoppe med at spise kl. 20. På den måde faster du i 16 timer – fra kl. 20 til kl. 12 næste dag.
5:2-planen
En anden meget populær metode er 5:2-planen.
Her spiser du normalt fem dage om ugen og begrænser kalorieindtaget til 500–600 kalorier de to andre dage.
Da kaloriegrænsen på disse dage er lav, vælger de fleste at spise alle kalorierne sammen med familien til aftensmad.
Fast-5-planen
Fast-5-planen ligner 16:8-planen, men spisevinduet er kortere – kun fem sammenhængende timer i stedet for otte.
Er det sikkert?
Generelt anses periodisk faste for at være sikkert, men ifølge Johns Hopkins Medicine bør du tale med din læge, før du prøver det.
Desuden bør børn og teenagere under 18 år, gravide eller ammende kvinder, personer med type 1-diabetes samt personer med en historie med spiseforstyrrelser undgå at prøve periodisk faste.
Johns Hopkins Medicine bemærker, at periodisk faste kan have forskellige virkninger fra person til person.
Det anbefales at kontakte en læge, hvis du oplever usædvanlig angst, hovedpine, kvalme eller andre symptomer, efter du er begyndt på periodisk faste.
Kilde: Johns Hopkins Medicine
