Nyt studie afslører: Gråt hår kan have en skjult sundhedsmæssig fordel

At blive gråhåret kan være mere end blot et tegn på aldring – det kan afspejle kroppens naturlige forsvar mod kræft. Det viser ny forskning, der undersøger, hvordan stamceller i hårsækkene reagerer på DNA-skader.

Den gennemsnitlige alder for at få gråt hår er omkring midt i 30’erne hos kaukasiere, sidst i 30’erne hos asiater og midt i 40’erne hos personer af afrikansk herkomst. Alligevel gælder det kun for 6 til 23 procent af mennesker mellem 45 og 65 år, at halvdelen af deres hår er gråt.

Gennem hele livet udsættes kroppens celler konstant for både ydre og indre faktorer, som kan skade DNA’et. Denne type skade har længe været forbundet med både aldring og kræft, men forskere har haft svært ved at forstå de præcise mekanismer, der knytter de to fænomener sammen – især hvordan beskadigede stamceller påvirker vævets sundhed over tid.

Melanocyt-stamceller (McSC’er), som er de stamceller, der er ansvarlige for pigmenteringen af hår og hud, spiller en central rolle i denne proces.

Disse celler findes i det såkaldte ‘bulge-sub-bulge’-område nær bunden af hårsækkene. Her producerer de modne melanocytter, som giver hår og hud farve gennem en cyklisk fornyelsesproces.

I deres studie har professorerne Emi Nishimura og Yasuaki Mohri fra University of Tokyo ifølge det amerikanske medie Newsweek kastet lys over, hvad der sker, når disse pigmentproducerende stamceller bliver beskadiget.

Forskerne brugte langvarig sporing og genekspressionsanalyser på levende mus for at undersøge, hvordan McSC’er reagerer på forskellige typer DNA-skader.

De fandt ud af, at når McSC’er udsættes for dobbelte DNA-brud, gennemgår de en proces kaldet senescenskoblet differentiering – eller ‘seno-differentiering’.

Denne mekanisme tvinger cellerne til irreversibelt at differentiere og derefter dø, hvilket fører til gråt hår. Processen udløses af aktivering af den såkaldte ‘p53–p21-signalvej’, som fungerer som et tumorsuppressor-system.

I andre tilfælde følger cellerne dog ikke denne selvdestruktive vej. Når de udsættes for kræftfremkaldende stoffer eller ultraviolet B-lys, kan McSC’erne undgå denne beskyttelsesmekanisme.

I stedet for at dø bevarer de beskadigede stamceller deres evne til at forny sig og øges i antal gennem kloning, hvilket bringer dem tættere på en tilstand med øget risiko for tumorudvikling.

“Disse resultater viser, at den samme stamcellepopulation kan følge to modsatrettede skæbner – udmattelse eller ekspansion – afhængigt af typen af stress og signalerne fra omgivelserne,” forklarer Nishimura i en pressemeddelelse.

“Det ændrer opfattelsen af gråt hår og modermærkekræft fra at være to uafhængige fænomener til at være forskellige udfald af stamcellers stressreaktioner.”

Studiet hævder ikke, at gråt hår direkte forhindrer kræft. Det antyder derimod, at seno-differentiering fungerer som en naturlig beskyttelsesmekanisme, der fjerner potentielt farlige celler. Når denne proces omgås, kan beskadigede stamceller overleve – og dermed øge risikoen for melanom.