Studie viser: 2 almindelige fødevarer kædes sammen med øget risiko for autisme

En forkærlighed for fødevarer som fuldkornspasta eller smøreost kan være forbundet med autisme via subtile påvirkninger af immunsystemet, antyder nyt studie.

Forskere fra Shandong University Qilu Hospital i Kina analyserede genetiske data, som kan give indblik i menneskers langsigtede kostvaner. Det gjorde det muligt at undersøge, om livslange kostmønstre hænger sammen med autisme, skriver Daily Mail.

Blandt næsten 200 undersøgte fødevarer skilte to sig særligt ud. Fuldkornspasta, som indeholder gluten, og smøreost, der er rig på kasein (et mælkeprotein, red.), var begge forbundet med en højere sandsynlighed for autisme i analysen.

Bananer viste det modsatte mønster, idet personer, der i højere grad havde tendens til at spise dem, så ud til at have en lavere sandsynlighed for at være autistiske.

“Vores studie tyder på, at indtag af fuldkornspasta og smøreost er en risikofaktor for autismespektrumforstyrrelse,” forklarede forskerne.

Autisme ledsages ofte af fordøjelsesproblemer som forstoppelse, diarré og mavesmerter, og nogle studier peger på forskelle i tarmbakterier hos autistiske personer.

Af den grund er kost blevet et område med stigende interesse, selvom eksperter påpeger, at dokumentationen for, at kostændringer forbedrer autismesymptomer, fortsat er blandet.

Som følge heraf forsøger nogle familier at ændre, hvad deres børn spiser, herunder at udelukke gluten og mejeriprodukter. Der er dog delte meninger i det medicinske miljø om, hvorvidt de hjælper autistiske børn generelt eller kun en mindre undergruppe med fordøjelsesproblemer.

I det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Nutrition, gennemførte forskerne to separate analyser. Først undersøgte de store genetiske databaser for at se, om personer med en livslang tendens til at spise bestemte fødevarer var mere eller mindre tilbøjelige til at være autistiske.

Forskerne understreger, at dette ikke betyder, at indtag eller fravalg af bestemte fødevarer forårsager autisme, eller at kost kan forebygge tilstanden. Autisme er til stede fra fødslen, selvom den ofte først diagnosticeres senere i barndommen.

Holdet undersøgte også, om immunaktivitet kunne være med til at forklare de observerede sammenhænge. De fandt tegn på, at især smøreost var forbundet med ændringer ift. immunmarkører relateret til infektion og inflammation, selvom effekterne var små og komplekse.

I studiets anden del gennemgik forskerne journaloplysninger fra 78 autistiske børn i alderen to til syv år. Med forældrenes opbakning fulgte omkring halvdelen en gluten- og mælkefri kost i mellem seks måneder og et år, mens resten fortsatte med deres sædvanlige kost.

Forskerne fulgte ændringer i adfærd, herunder gentagne handlinger, talemønstre og social interaktion. De målte også immunmarkører forbundet med følsomhed over for mælk og hvede.

Ved afslutningen af studiet var der ingen tydelig forskel i standardiserede autismesymptomer mellem de to grupper. Børnene, der undgik gluten og mejeriprodukter, viste dog et markant fald i immunantistoffer knyttet til mælk og hvede.

Forfatterne anførte, at dette viser, at kost kan påvirke immunresponser, og skrev, at ‘overholdelse af en glutenfri, kaseinfri kost effektivt kan modulere fødevarespecifikke immunresponser’. De advarede dog om, at dette ikke betyder, at kost er en behandling for autisme.

“Kostændringer kan hjælpe med at støtte den generelle sundhed hos personer med ASD, men er ikke en direkte behandling af ASD,” understregede de.

Eksperter siger, at studier som dette kan hjælpe med at identificere mønstre, men ikke kan bevise, at fødevarer forårsager autisme, eller at kostændringer er en effektiv behandling. De advarer også om, at restriktive diæter kan indebære risici, hvis de ikke håndteres omhyggeligt-

“På grund af den relativt lille stikprøvestørrelse i det nuværende studie er der behov for yderligere validering i store, multicenterstudier,” sagde forskerne til slut.