Mie Møller Bie
Kongen har indtil nu været tavs om sagen om Grønland – mon det bliver ved?
Der er øjeblikke, hvor ord vejer tungere end normalt.
Netop sådan et øjeblik venter, når Kongeparret tirsdag indleder et tre dage langt statsbesøg i Estland og Litauen.
For første gang i år skal der holdes ikke bare én, men to officielle taler i international sammenhæng, og det gør ifølge B.T. enhver formulering interessant.
Besøgene er pakket ind i diplomati, sikkerhed og forsvar. Men under overfladen lurer et emne, som har fyldt både danske og internationale overskrifter siden årsskiftet.
Spørgsmålet er ikke, om det bliver nævnt direkte, men om det kan høres mellem linjerne.
Tavsheden har været larmende
Den seneste tids uro om Grønland har sat Kongehuset i en vanskelig position. Båndene til Grønland er tætte og velkendte, men alligevel har der været bemærkelsesværdigt stille fra officiel side.
Ikke fordi engagementet mangler, men fordi situationens alvor har krævet forsigtighed.
Ifølge forfatter og journalist Gitte Redder har der dog ikke været tale om ligegyldighed.
“Udover det faktum, at han elsker Grønland og det grønlandske folk, så kender han rigtig mange grønlændere privat og har løbende kontakt med grønlændere på mail, telefon og gennem besøg,” har hun tidligere sagt til B.T.
Netop derfor bliver de kommende taler fulgt ekstra tæt.
Ord om forsvar kan sige mere end de lyder
Statsbesøgene i Tallinn og Vilnius er blandt årets mest forsvarstunge. Programmet byder på cyberforsvar, militært samarbejde og møder med både nationale og internationale aktører.
Krigen i Ukraine og Europas sikkerhed vil uden tvivl fylde, ligesom NATO og internationale alliancer gør det.
Kongen er ikke politiker og skal ikke føre udenrigspolitik. Men i de store linjer, i valget af ord og i vægten på fællesskab og alliancer kan der gemme sig signaler. Og netop derfor bliver hver detalje analyseret.
Når talerne leveres ved statsbanketterne, vil der ikke kun blive lyttet i salen. Hele Europa lytter med.
