Mennesker, der virker følelsesmæssigt reserverede eller meget selvhjulpne, har ofte én ting til fælles: en barndom præget af følelsesmæssig forsømmelse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der var tale om misrøgt - men mangel på kærlighed og bekræftelse kan sætte dybe spor i voksenlivet. Forskellige adfærdsmønstre går derfor ofte igen hos voksne, der ikke oplevede megen omsorg i deres opvækst, skriver GE Editing.
1. De beder ikke om hjælp
Personer, der har lært, at det er svagt at bede om hjælp, forsøger ofte at klare alting selv. Selv når de er overvældede, undlader de at række ud, fordi de forbinder afhængighed med skam.
2. De holder folk på afstand
Når intimitet føles uvant eller usikker, bliver det svært at lukke andre ind. Mange ønsker dybt at knytte bånd, men vanen med at beskytte sig selv står i vejen for nærhed.
3. De har svært ved at sætte ord på følelser
Følelsesmæssig opdragelse kræver trygge rammer og åbne samtaler. Uden dette vokser mange op uden ordforråd for deres indre liv og reagerer med 'Jeg har det fint', selvom det modsatte er tilfældet.
4. De nedtoner komplimenter
Ros og anerkendelse føles ofte mistænkeligt for personer, der sjældent har modtaget det. I stedet afviser de venlige ord med bemærkninger som 'Det var da ingenting'.
5. De frygter at være til besvær
Behov og ønsker bliver sjældent udtrykt, fordi man har lært, at ens behov er ubelejlige. Resultatet er ofte, at de giver mere end de modtager i relationer.
6. De kompenserer med produktivitet
Nogle bliver overaktive og måler deres værdi i effektivitet og gøremål. Hvile forbindes med svaghed, fordi opmærksomhed kun blev givet, når de præsterede.
7. De bliver usikre, når de får kærlighed
Kærlighed kan virke forstyrrende, når man ikke er vant til den. Fødselsdagssange og kram opleves ofte som ubehagelige snarere end glædelige.
8. De er alt for loyale
Selv i dårlige relationer bliver de hængende - bare for ikke at miste den lille smule kontakt, de får. Kærlighed opfattes som noget, man skal gøre sig fortjent til.
9. De tvivler ofte på sig selv
Uden stabil støtte i barndommen kan selvværdet være skrøbeligt. Mange har svært ved at stole på egne beslutninger og søger andres bekræftelse.
10. De er fantastiske til at trøste andre
Ironisk nok bliver mange, der aldrig selv fik nok omsorg, utroligt empatiske. De genkender smerte og gør alt for at give andre det, de selv manglede - nærvær, varme og opbakning.
