Nicolai Busekist
Havde man ikke en stærk faderfigur under sin opvækst, kan det betyde, at man udviser nogle typiske adfærdsmønstre som voksen.
At vokse op uden en stærk faderfigur kan tage mange former. Det kan være fraværet af en far ved middagsbordet eller en far, der var fysisk til stede, men følelsesmæssigt fraværende – hurtig til at irettesætte, men langsom til at lytte. Uanset hvordan fraværet har set ud, sætter det ofte dybe spor.
Effekterne af en manglende faderfigur viser sig sjældent dramatisk. De dukker i stedet ofte op som subtile vaner og mønstre i voksenlivet. Ved at genkende disse mønstre bliver det muligt at arbejde med dem – frem for imod dem.
Nedenfor er syv adfærdsmønstre, der ofte ses hos voksne, som er vokset op uden en stærk faderfigur:
1. Manglende tillid til autoriteter
Faderen er ofte barnets første autoritetsfigur. Mødet med autoritet i hjemmet – hvad enten det handler om vejledning, opmuntring eller grænsesætning – danner grundlaget for, hvordan man senere forholder sig til lærere, chefer og andre ledere.
Uden en stabil faderfigur kan disse personer virke mistænkelige. Denne skepsis stammer typisk fra tidlige oplevelser med uforudsigelighed og svigt, skriver VegOut.
2. Overdreven selvstændighed
Mange voksne uden en stærk faderfigur bliver ekstremt selvhjulpne. De undgår at bede om hjælp og føler, at afhængighed af andre er farligt.
Udvendigt ligner det styrke, men indvendigt kan det skjule udmattelse. Det er et mønster, der ofte opstår som en overlevelsesstrategi: Man lærer tidligt ikke at forvente, at nogen kommer og hjælper.
3. Ustabilt selvværd
Fraværet af en engageret far kan efterlade ubesvarede spørgsmål hos barnet: ‘Var jeg værd at være der for?’. Denne tvivl kan trække med ind i voksenlivet og føre til lavt selvværd og tvivl om egne præstationer – selv når man opnår noget bemærkelsesværdigt.
4. Vanskeligheder med at sætte grænser
Grænser læres ofte gennem observation. Hvis en faderfigur ikke modellerer sunde grænser – eller respekterer barnets egne – kan det være svært at sige nej som voksen. Dette kan føre til, at man forpligter sig til for meget, accepterer ubehagelig adfærd og til sidst brænder ud.
5. Øget følsomhed over for afvisning
Tidlig følelsesmæssig forsømmelse kan gøre voksne ekstra følsomme over for afvisning. Selv små tegn på afvisning eller stilhed kan trigge gamle følelser af at være overset eller forladt.
Denne form for følsomhed overfor at blive afvist er velkendt i psykologien og kræver bevidsthed for ikke at forveksle fortidens sår med nutidens situationer.
6. Søgen efter mandlige forbilleder
Det er helt normalt, at voksne, der har manglet en stærk faderfigur, søger stabile, mandlige mentorer, trænere eller ældre venner. Denne søgen handler ikke om at genskabe fortiden, men om at finde det, man aldrig fik. Det kan være både helende og styrkende, så længe relationen ikke idealiseres.
7. En kombination af styrke og sorg
Fraværet af en faderfigur efterlader ofte både modstandskraft og et stille savn. På den ene side udvikles uafhængighed og viljestyrke. På den anden side opstår der en længsel efter den tryghed, man aldrig fik. Disse følelser kan eksistere side om side og udgør tilsammen det fulde billede af ens opvækst.
