Hvorfor du føler dig langsom og sløv om morgenen, har faktisk overraskende lidt med søvn at gøre.
Lige nu læser andre
Mange tror, at intet påvirker ens dag mere end dårlig søvn. Men forskning viser, at visse dårlige morgenvaner gør din hjerne endnu langsommere end en dårlig nattesøvn.
De virker uskyldige, og for mange er det en del af den måde, de vågner på, men alligevel skubber de din hjerne direkte i den forkerte retning. Den gode nyhed er, at de er lette at genkende og at ændre.
Morgenvane 1: Gribe fat i telefonen med det samme
Din hjerne har brug for en opstartsperiode på cirka en time efter opvågning. Tager du fat i din telefon inden for få minutter, skubber du hormonsystemet direkte ind i stress-modus.
Det stærke lys, notifikationerne og de hurtige stimuli får melatonin til at falde for brat, mens niveauet af kortisol topper. Det får din hjerne til at føles, som om du har sovet for lidt, selvom du faktisk har sovet fint.
Læs også
Forskere sammenligner denne reaktion med 1 til 2 timers søvnmangel, da det fører til mindre fokus, større følsomhed over for stimuli og et langsommere arbejdshukommelse. Det skriver Gezond Nu.
Morgenvane 2: Drikke kaffe før dit kortisol falder
Kaffe er ikke problemet. Timingen er. I den første time efter opvågning er dit kortisol naturligt højt. Drikker du kaffe med det samme, forstærker koffeinen denne hormonelle top. Det giver kortvarig vågenhed, men senere et tydeligt fald i energiniveauet og sværere koncentration.
Kombinationen af højt kortisol og koffein forstyrrer desuden blodsukkeret og kan give hjernen en langsom start. Mange kalder det ‘brain fog’, selvom det mest handler om timing.
Morgenvane 3: Først spise flere timer senere
Læs også
For nogle fungerer det fint ikke at spise morgenmad, men for mange giver sen eller udskudt spisning et fald i blodsukkeret, som hjernen mærker med det samme.
Resultatet er langsommere tænkning, ringere reaktioner og større trang til hurtige kulhydrater senere på morgenen. Effekten minder derfor om mild søvnmangel.
Det handler dog ikke om at spise et stort morgenmåltid, men om at give din hjerne brændstof, når den har brug for det.
Morgenvane 4: Rejse sig for hurtigt
Det virker effektivt at stå hurtigt op, men kroppen fungerer anderledes. Når du sætter dig op med et ryk, falder blodtrykket kortvarigt, og der strømmer mindre blod til hjernen.
Læs også
Det kan give svimmelhed eller et par sekunders ‘tåge’ i hovedet. Denne ortostatiske reaktion kan trække overgangen fra søvnig til vågen unødigt ud. Mange kalder det ‘ikke at komme i gang’, men det er egentlig en kropslig refleks.
Fællesnævneren: Din hjerne mangler sin naturlige opbygning
Alle disse dårlige morgenvaner har én ting til fælles: de forstyrrer den rytme, din hjerne normalt bruger til at vågne. Processen – faldende kortisol, stabiliseret blodtryk, melatonin, der forsvinder – er følsom for afbrydelser.
Hvis du springer den over eller afbryder den brat, føles det som om du har sovet mindre, end du egentlig har. Interessant nok mærker mange først forskellen, når de dropper disse vaner i en periode. Først da finder de ud af, hvor stor påvirkning de havde.
Du behøver dog ikke at lave hele din morgen om. Det handler om små justeringer, der giver hjernen en rolig opstart.
Læs også
- Lad telefonen ligge de første 10-20 minutter
- Drik kaffe, når dit kortisol er faldet (45-60 minutter efter opvågning)
- Spis eller drik noget før arbejdsdagen
- Sid et par sekunder, før du rejser dig
Sådanne små ændringer giver en mere rolig og klar morgen, som gør, at du føler dig mere stabil og energisk resten af dagen.