Studie afslører: Hemmeligheden til stærkere og sundere tænder kan gemme sig i dit hår

Forskere fra King’s College London har udviklet en metode til at bruge et almindeligt protein, som findes i hår, til at regenerere tandemaljen. Det er det stof, der holder tænderne hvide og skinnende.

Tænder er ikke knogler, hvilket er en vigtig forskel, som ikke blot handler om præcision, men som forklarer, hvorfor tænder ikke regenererer, når de knækker. Når tandemaljen bliver slidt af på grund af kost, dårlig mundhygiejne eller alder, bliver det bløde dentinlag blottet, og det fører til varig skade.

Tandforfald kan svække tænderne med op til 95 % ift. både styrke og modstandskraft mod deformation. Det medfører ofte vedvarende smerter og nedsat funktion. Huller i tænderne kan afsløre de indre nerveender, hvilket fører til overfølsomhed, tandtab og i værste fald nedbrydning af kæbeknoglen.

Problemet er overraskende udbredt: Ifølge Global Burden of Disease Report 2019 lider omkring to milliarder mennesker af ubehandlede huller i blivende tænder. Det gør tandforfald til en af de mest almindelige sygdomme i verden og en af de dyreste at behandle.

De harpiksbaserede fyldninger, som tandlæger typisk bruger til at reparere huller, kan være giftige, mindre holdbare end naturlig emalje og dårlige for miljøet. Fluorbehandlinger kan forsinke nedslidningen, men de kan hverken forhindre eller genskabe tandemaljen.

Her kommer proteinet keratin ind i billedet. Forskerne udvandt det fra fåreuld (i stedet for menneskehår) og tilføjede det til kunstig spyt. Keratinen trak mineraler ud af spyttet og bandt dem sammen til noget, der ligner naturlig tandemalje.

Derudover fyldte det hullerne og gav en beskyttelse, funktion og glans, som minder om ægte emalje. Det skriver mediet Notícias ao Minuto.

For at forbedre resultatet kombinerede forskerne forskellige typer keratin og andre proteiner for at opnå en struktur, der efterligner naturens egen opbygning – lag på lag som en russisk babushkadukke – hvilket gav blandingen styrke, holdbarhed og modstand mod nedbrydning.

Denne keratinbaserede tandteknologi kan måske løse nogle af de problemer, tidligere lignende forsøg har stået overfor. Det omfatter blandt andet dårlig optagelse i kroppen, problemer med masseproduktion og manglende evne til at reparere dybe huller.

“Vi går ind i en spændende tid, hvor bioteknologi gør det muligt ikke blot at behandle symptomer, men at genoprette biologiske funktioner med materialer fra kroppen selv,” siger Sherif Elsharkawy, tandlæge ved King’s College London og hovedforfatter på studiet.

“Med den rette udvikling og de rette partnere i industrien kan vi snart få stærkere og sundere smil – med noget så simpelt som et klip af håret.”

Forskerne forventer, at keratinbaserede emaljeforstærkere kan være tilgængelige inden for to til tre år. Produkterne kan komme som daglig tandpasta eller kliniske geler, som skal påføres som en form for lak.

Desuden kan denne forskning være med til at føre tandplejen i en mere cirkulær retning, hvor man bruger affald som sundhedsressource, og dermed også skaber noget værdifuldt ud af noget, der ellers ville ende som skrald.