Godt nok boede Junette Bay i 15 år i København, men for otte år siden vendte hun tilbage til Vejle. Det var ikke med hendes gode vilje, men et fødselstraume vendte op og ned på hendes liv. Da hun skulle føde sin datter, begik lægerne nogle fejl, som nær kostede hende livet, og siden gav hende store smerter. Efter et langstrakt sygdomsforløb blev hun tilkendt førtidspension, og hendes mor overtalte hende til at vende hjem.
I dag er Junette Bay blevet 42 år. Hun bor i en lejlighed i midtbyen med sin søn og datter på 13 og 10 år. Og hun kunne ikke være gladere for, at hendes mor overtalte hende til at vende tilbage. Hun har det langt bedre, og har gang i mange forskellige projekter. Sidste år stod hun bag de mange snefnug, som prydede Mary’s i julen. Dengang var hun butiksindehaver i centeret, men det har hun fundet ud af, at hun ikke egner sig til. I øjeblikket bruger hun meget af sin tid på to vægmalerier, som hun skal lave i forbindelse med Trekantområdets Festuge. Et i Billund og et på Vejle Musikteater.
Dette er den sjette udgave af Vejle24’s faste søndagsinterview: Mit Vejle.
Hvorfor bor du her?
Da jeg flyttede til København som 19-årig, svor jeg med foragt, at jeg aldrig skulle tilbage til “den provinsby,” men så blev jeg alvorligt syg, og var alene med to små børn. Min mor i Vejle kørte hele tiden til København for at hjælpe mig, og det gik bare ikke. Så hun foreslog forsigtigt, at jeg flyttede tilbage til Vejle. Det var så svært, for jeg elsker storbyliv. Jeg synes at det er betryggende, at der er liv 24/7, og at der altid er mennesker på gaden. En øde gade gør mig angst. Det gør lukkede butikker også.
Det første år i Vejle havde jeg fremlejet min lejlighed i Kbh. Jeg var nødt til at have en dør på klem, hvis det viste sig, at alle mine fordomme holdt stik. Det gjorde de så overhovedet ikke! Jeg kalder stadig byen for en provinsby, men det er med allerstørste kærlighed og respekt. Fordi provinsbyen Vejle er for mig blevet synonym med næstekærlighed, nærhed og engagerede borgere.
Jeg har fået et stort netværk af ligesindede med interesser indenfor kunst, kultur, iværksætteri og socialøkonomi - det er faktisk den største overraskelse. Der er jo mange flere i en storby, men i en mindre by er det meget nemmere at få et netværk, at skabe noget, og at sætte et aftryk. I en storby er der altid noget der er større, bedre, eller nogen med bedre idéer. Kreative mennesker har det med at søge mod storbyen med en illusion om, at det er her mulighederne er. Jeg har ændret holdning. Det er i provinsen hvor mulighederne ligger og konkurrencen er mindst. København har jo i forvejen tusindvis af events, messer, sportsbegivenheder, koncerter og jeg skal komme efter dig. Endnu en begivenhed drukner nemt. Men i provinsen hungrer folk jo efter at det sker noget nyt.
Og så synes jeg, at det er vildt bekvemt at jeg kun har 5 minutter til det hele: Stationen, Føtex, parker, gågaden, teater.
Den seneste lille måneds tid har Junette Bay haft arbejdsstation hos Fabrikanterne i Midtbyen. Hendes designs spænder ret bredt, for tiden har hun gang i både figurer i papmache, farvede garnnøgler og små luftballoner. Nå ja, så er hun også ved at skrive en bog om designprojekter, som skal udkomme på forlaget Dreamlitt.
Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?
Jeg er ret vild med at komme i Kirkens Korshær og Røde Kors-butikkerne på Flegmade. Alle genbrugsbutikker måtte gerne blive samlet her, så man rigtig kunne gå på jagt!
Hvorhenne får man den bedste kaffe?
Hjemme i min sofa.
Hvorhenne får man den bedste mad?
Århh, den er svær. Når jeg spiser ude er det altid med mine børn, og de vil sige Garage Burger. De vil helst spise noget de kender. Selv vil jeg helst prøve noget, jeg aldrig har smagt før. Hvis spørgsmålet i stedet lød på, hvor får man den bedste kebab, så Kebabhouse! Udover byens bedste kebab er Bayram og hans crew så skønne, og har den allerfedeste arabiske/danske humor.
Junette Bay har ingen bil. Til gengæld har hun en marinblå ladcykel. Hun er æskeglad for sin cykel, men fordi hun ikke har en bil, kommer hun sjældent udenfor midtbyen.
Har du et stamsted i byen?
Nej, men Cozy er nok det, der kommer tættest på. Jeg er vild med Christels franske dialekt og sødmefulde service.
Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så gerne forandre ved byen?
Don’t get me started... Så ville jeg købe Mary’s, eller det gamle rådhus og den gamle cafébiograf, og lave det om til et sted, hvor kultur, kunst, biograf, folkeoplysning, hobbyer, iværksætteri, socialøkonomi, events, musik, bibliotek, specialbutikker og spisesteder spillede sammen.
Vejle har mange gode tilbud, men det virker til, at alting enten er halvtænkt eller skabt under dogmet: “holistisk tankegang forbudt.”
Vi har bibliotek - men uden en café. Vi har kreativ zone i Bygningen - men biblioteket tilbyder kreative workshops. Vi har nogle hobbyiværksættere, der tager til Godsbanen i Århus, for at skabe produkter i ler til at sælge: Men vi har faktisk faciliteterne i Kreativ Zone i Vejle - men kun til hobbybrug. Vi har åbent FabLab hver tirsdag - men hvis man vil have noget at spise, er det kun en gang om måneden, at det kan lade sig gøre. Vi har koncerter i Bygningen - men caféen er ikke åbent samtidig. Vi har Lidobiografen, men hvis man vil se prisbelønnede indiefilm, kan man være helt sikker på, at de ikke er på programmet i Vejle. Og jeg kunne blive ved…
Tænk hvis de kommunale forvaltninger slog sig sammen om det mest ambitiøse projekt nogensinde. Ved at samle mange tilbud under samme tag, kunne man måske endda spare penge. Det giver jo ikke mening at have dårligt fungerende caféer på biblioteket, kunstmuseet, i Bygningen og så videre.
Hvis der lå sådan et sted midt i byen, som kunne samle alle tilbuddene under ét tag, ville menneskestrømmen også smitte af på de omkringliggende butikker. Jeg er helt med på, at det ikke må være konkurrenceforvridende, men der må være en løsning, så der også er plads til nichebutikker i bymidten. Hvis man kommer fra oplandet, burde det være sådan, at man vælger at køre lidt længere for at komme i Matas i Vejle, fordi ved siden af ligger butikken med tæpper lavet af udsatte kvinder i Nepal. Eller noget i den dur.
De sidste to år har Junette Bay drømt om at få lov at udsmykke en væg på Vejle Musikteater. Inden længe bliver drømmen til virkelighed. Kunstværket laver hun sammen med en række udenlandske kvindelige kunstnere, men det er Junette Bay, der står for det overordnede design.
Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så gerne fjerne i byen?
Al den pænhed som byen lider under, og alle de grå flader. Ej, egentlig synes jeg at den grå granit er fin som base - så mangler vi bare en masse farverig kunst. For eksempel de der cylindre som spærrer for gågade-området. De kunne jo være vildt dekorative, hvis der blev malet kunst på dem. Når jeg tænker over det, vil jeg faktisk ikke fjerne noget, men jeg vil meget gerne tilføje alt det neutrale noget merværdi.
Hvad mangler Vejle?
En butik med kunstnerartikler. Det er altid et samtalepunkt, når jeg mødes med andre kreative: “Hvor kan man købe den og den maling, pensler og typer af papir…“ Og så mangler Vejle også et sted hvor kunstnere kan få lov at udfolde sig. Et sted hvor der må males, bores, slibes, støbes og drejes.
Hvad er der for meget af i Vejle?
Kædebutikker.
Det er udelukkende kvindelige kunstnere, som Junette Bay skal udsmykke væggen på musikteatret med. Designerne hos fabrikanterne er også udelukkende kvinder, men det er ikke et bevidst valg, at Junette Bay oftest omgås kvinder.
Hvad kunne Vejle lære af andre byer?
At tiltrække flere elever til den kommunale folkeskole, og hvordan man etablerer videregående uddannelser. Desuden er der flere og flere byer, som efterspørger kunstnere til at dekorere byrum som gavle eller indhegninger til byggeplads. Det måtte Vejle gerne lære af.
Hvad kunne andre byer lære af Vejle?
Jeg synes Vejle konstant er i forandring, og det er spændende at være en del af. Desuden formår byen at tiltrække kreative udenlandske kræfter, på trods af dens størrelse og manglende højere uddannelsestilbud. Det synes jeg faktisk er ret sejt.
