Jens Asbjørn Bøgen
Eller som en anonym forretningsmand udtrykker det: Sektoren er i “virkelig dyb l***”.
Eller som en anonym forretningsmand udtrykker det: Sektoren er i “virkelig dyb l***”.
Hvad sker der?
Ruslands kulindustri er ved at kollapse i sin værste krise i over 30 år, drevet af vestlige sanktioner, eksploderende omkostninger og faldende globale priser.
I et interview med Financial Times opsummerede en højtstående russisk leder situationen kort og kontant: Sektoren er i “virkelig dyb l***”.
Kul, der engang var en central økonomisk søjle, er nu blevet landets mest skrøbelige økonomiske led.
Tabene fordobles, mens sektoren trækker BNP ned
I løbet af de første syv måneder af 2025 nåede tabene 225 milliarder rubler (2,1 milliarder pund), hvilket allerede overstiger hele 2024’s samlede tab.
Overskuddet på næsten 375 milliarder rubler i 2023 er vendt brat, hvilket har reduceret BNP-væksten med næsten 1 %.
Konsekvenserne rækker langt ud over regnskaberne og truer 140.000 direkte arbejdspladser samt budgetterne i 30 mineområder.
Putin erkender branchens problemer
Selv præsident Vladimir Putin har indrømmet krisen og sagde på et forum i Kuzbass – Sibiriens kulhjerte – i september: “Kulproducenterne har det svært.”
Regionen oplever nu økonomiske spændinger, der ikke er set siden minearbejderstrejkerne under sovjettiden i 1989 og Ruslands postkommunistiske nedtur i slutningen af 1990’erne.
Masse-nedlukninger og jobtab rammer regionerne
I september var 23 kulvirksomheder – 13 % af Ruslands samlede antal – allerede gået konkurs, og yderligere 53 stod på randen.
På landsplan er 19.000 job forsvundet på blot seks måneder.
Mellemstore og mindre virksomheder er særligt udsatte, advarer Alexander Titov fra Moskvas Institut for Energi og Finans.
Verdensmarkedsfald og sanktioner skaber kaos
Priserne på termisk kul, som er afgørende for elproduktion, er styrtdykket til 70 pund pr. ton – et fald på 78 % fra toppunktet i 2022.
Kinas overproduktion og vestlige sanktioner har kraftigt svækket russisk kuls konkurrenceevne på verdensmarkedet.
Eksporten til Asien sælges nu med store rabatter – tidligere op til 60 %, men stadig omkring 20 % under markedspris.
Rusland eksporterer kul med tab for at holde pengestrømmen i gang
På trods af pressede marginer fortsætter Rusland med at eksportere kul for at bevare adgangen til hård valuta og undgå uro i mineområderne.
Senioranalytiker Firat Ergene siger, at mange producenter “eksporterer med lave marginer eller endda med tab”, da der findes få andre indtægtskilder i disse trængte regioner.
Jernbanekaos forværrer situationen
Transportomkostningerne er steget markant, efter at sanktionerede oliefragtblokeringer har tilstoppet Ruslands jernbanenet, hvilket har hævet logistikudgifterne til 90 % af kulprisen – op fra kun 50 % før krigen.
Eksporten ligger fortsat under niveauet før invasionen, selvom leverancerne til Kina, Indien og Vietnam er steget.
Gælden vokser, og store virksomheder skærer ned
Store aktører som Mechel reducerer nu deres aktiviteter.
Et af Ruslands største stål- og kulselskaber har sat en mine i bero, fyret medarbejdere og oplevet et produktionsfald på 28 % i første halvår af 2025.
Sektorens samlede tab kan tredobles inden årets udgang, hvilket vil presse gælden op mod 1,5 billion rubler (14 milliarder pund).
Kremls begrænsede redningspakke stabiliserer ikke sektoren
Putin godkendte i maj en beskeden redningspakke med skatteudsættelser, bløde lån og lavere tariffer – men ingen direkte subsidier.
Energiminister Sergej Tsivilev, tidligere kulmagnat, står i spidsen for planen, men analytikere mener, at den gør lidt for at løse de grundlæggende problemer.
Blikket vendes mod Donbas – men selv plyndringen har sine grænser
I takt med at den indenlandske industri kollapser, udnytter Rusland kulminerne i det besatte Donbas.
Men disse aktiviteter, som tidligere blev holdt i live med 750 millioner pund i ukrainske statstilskud, er nu uholdbare.
Den tidligere ukrainske embedsmand Pavlo Kukhta bemærker: “Da Rusland overtog, forsvandt subsidierne – og nu er industrien ved at bryde sammen.”
