Nogle gange kan man blive helt forbavset over, hvilke love der eksisterer herhjemme. Denne lov, du kan læse om herunder, var vi her på redaktionen ikke bekendte med, og historien fra Ekstra Bladet minder om en kamp mellem David og Goliath.
Ekstra Bladet har fået en henvendelse fra en person ved navn Henning P. Han fortæller, at han i de sidste otte år har samlet flasker, for at kunne betale sin husleje, da han på grund af fysiske og psykiske problemer ikke har kunnet passe et almindeligt job.
Derudover har han valgt at takke nej til offentlig hjælp, da han gerne vil klare sig selv, men det kan nu lade til at blive rigtig svært.
Det seneste år har Henning samlet flasker for 52.000 kroner, som han jævnligt har sat ind på sin bankkonto, da han ikke ønsker at have mønter liggende.
Senest da han var i banken, blev han dog spurgt til, om pengene var sorte, hvilket gjorde ham vred. Han undersøgte derefter, hvilke regler der er for flaskesamlere.
Man skal betale Skat af indtægt ved flaskepant
Han hentede et svar ind fra Skat, og resultatet var ret overraskende. Skat kræver nemlig at få fingrene i de penge, som Henning har tjent ved at pante flasker.
Beskeden til Henning P fra Skat som Ekstra Bladet har fået tilsendt lød således:
“Jævnfør Statsskattelovens § 4 stk. 1 A, skal du beskattes af den indtægt, som du kan få ved at samle tomme flasker for derefter at få pantet udbetalt,”
Hvad er din holdning til, at der skal betales Skat af den indtægt, man har, hvis man samler pantflasker.