Da en gruppe demonstranter mod coronarestriktionerne i januar 2021 opsatte en mannequindukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt på og efterfølgende satte ild til denne på Frederiksberg, blev sagen hurtigt et centralt omdrejningspunkt i debatten om ytringsfrihed versus trusler i det offentlige rum. I forbindelse med hændelsen blev tre mænd anholdt, og anklagemyndigheden satte ind med alvorlige anklager under straffelovens paragraf 113 om trusler mod statens øverste ledelse, en paragraf der kan medføre op til 16 års fængsel. Det skriver SN.
Retssystemets håndtering af sagen har dog vist sig at være en proces fuld af vendinger. Fra starten signalerede retten skepsis over anvendelsen af paragraffen om højforræderi, hvilket blev understøttet af dommer Christian Wenzels udtalelse om, at denne tilgang "er nok skudt over målet." Som tiden gik, og yderligere efterforskning blev foretaget, ændrede anklagemyndigheden deres strategi, og den tunge anklage blev droppet til fordel for en mere målrettet sigtelse om trusler mod en person i offentligt embede.
Denne ændring i anklagemyndighedens strategi og den efterfølgende frifindelse af de tre mænd i byretten, hvilket blev stadfæstet trods anklagemyndighedens anke, rejser spørgsmål om grænsen mellem politisk motiveret aktivisme og ulovlige trusler. Sagen har skabt præcedens for, hvordan lignende hændelser kan blive behandlet i fremtiden, især i lyset af den stadige udvikling i den offentlige og politiske diskurs.
Advokat Ulrik Sjølins forgæves forsøg på at få klarhed over sagens oprindelse og eventuelle politiske motiver bag anmeldelsen har også kastet lys over den juridiske og retslige proces i Danmark, hvor både by- og landsret afviste at dykke ned i disse spørgsmål. Denne afvisning samt den lange sagsbehandlingstid har vakt kritik.
Nu, halvandet år efter byrettens afgørelse, står Østre Landsret over for opgaven med endegyldigt at afgøre sagen, der har udfordret Danmarks retssystem og sat fokus på grænsen mellem lovlig protest og ulovlig trussel.
