Kommunerne har oplevet betydelige udfordringer med at administrere reglen om skærpet rådighedssanktion.
Dette problem kan have store konsekvenser for borgere og derfor kræver det en lovændring, der forventes fremsat i Folketinget i efteråret 2024.
Det skriver Beskæftigelsesministeriet
Regeringen og aftalepartierne har indgået en aftale, som fra næste år fritager aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra den skærpede rådighedssanktion.
Aftalen omfatter også en ny frihed for kommunerne til selv at bestemme, om kontanthjælpsmodtagere skal sygemelde sig til jobcentret eller det beskæftigelsestilbud, de deltager i.
Denne aftale kræver en lovændring, der forventes fremsat i Folketinget i efteråret 2024.
Undersøgelse afslører store vanskeligheder i mange kommuner
Sidste år viste en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at mange kommuner havde store vanskeligheder med korrekt at administrere og praktisere de komplekse regler om skærpet rådighedssanktion.
Ankestyrelsen anbefalede derfor, at alle de undersøgte sager for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der var ramt af skærpet rådighedssanktion, skulle omgøres.
Store konsekvenser for udsatte borgere
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kommenterede på sagen:
"Det er uacceptabelt, at nogle af vores mest udsatte borgere kan miste deres ydelse i flere måneder, når reglerne er så komplekse, at kommunerne ikke kan håndtere dem korrekt.
Dette strider mod både retfærdighed og den oprindelige hensigt med reglerne.
Derfor er jeg tilfreds med, at aftalepartierne støtter en kommende lovændring."
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Kim Valentin, tilføjede at det er afgørende, at kontanthjælpsmodtagere er til rådighed for job- og aktivitetstilbud.
Hvis de ikke opfylder denne forpligtelse, skal der kunne pålægges sanktioner.
Dog er det vigtigt, at disse regler er klare og håndterbare. Derfor er der glæde over de nylige ændringer, som gør reglerne lettere at forstå og anvende i praksis.
Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp, udtalte:
"Flere af de love, som politikerne tidligere har indført, har skabt frustration på jobcentrene. Vi er nu i gang med en oprydning og fjerner nogle af de mest problematiske regler. Vi mener det alvorligt, når vi taler om at give mere frihed – vi tror på, at medarbejderne selv kan træffe fornuftige beslutninger."
Ikke til formål at være besværlig
Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, fortæller at den skærpede rådighedssanktion for de aktivitetsparate i 2018, blev lavet til formål, at give kommunerne flere værktøjer til at sikre, at alle kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed.
Formålet har aldrig været at overvælde kommunerne med administration.
"Eftersom den almindelige rådighedssanktion stadig gælder for denne gruppe, er det passende at foretage denne ændring," udtalte Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti.
Nick mener, at denne aftale forbedrer retssikkerheden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ved at forenkle de tidligere komplekse regler, som ofte har skabt fejl i kommunernes sagsbehandling.
Samtidig fjerner aftalen et unødvendigt administrativt lag i beskæftigelses systemet, hvilket har stor betydning for Dansk Folkeparti.
Partiet vægter højt, at beskæftigelses systemet skal tjene den enkelte dansker frem for systemet selv.
Hvad er skærpet rådighedssanktion?
En skærpet rådighedssanktion er en type administrativt eller juridisk tiltag anvendt inden for rammerne af offentlige ydelser, såsom arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp, for at sikre, at modtagere af disse ydelser er aktivt søgende efter arbejde eller deltager i jobfremmende aktiviteter.
Formålet med en skærpet rådighedssanktion var at motivere modtagere til at være aktivt engagerede i jobsøgning eller deltagelse i tilbudte aktiveringsprogrammer som kurser, uddannelse eller anden form for beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Sanktionen var til for at modtagerne opfylder deres forpligtelser til at søge arbejde som en betingelse for at modtage ydelsen.
