Victor Nørgaard
Eksperter ser klar strategi.
Flere store russiske medier har i de seneste dage fremhævet, at statsminister Mette Frederiksens ægtefælle, filmfotograf Bo Tengberg, arbejder på en dokumentarfilm, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj indgår.
Dækningen fra blandt andre Komsomolskaja Pravda, Life.ru og nyhedsbureauet RBC fokuserer især på, at Det Danske Filminstitut (DFI) i 2024 har ydet 190.000 kroner i udviklingsstøtte til projektet samt på, at Tengberg tidligere har modtaget en pris af Zelenskyj.
Fortælling med udenrigspolitisk kant
Koblingen mellem dansk statsstøtte, personlig relation og adgang til Ukraines præsident giver en fortælling, som er let at løfte ind i russisk indenrigs- og informationspolitik. Dette skriver Tv2.
Ved at fremhæve støtten og prisoverrækkelsen kan medierne insinuere interessekonflikter og vennetjenester, der kan svække troværdigheden hos både Zelenskyj og Mette Frederiksen i en international offentlighed.
Seniorforsker: En god sag for Rusland
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er dækningen ikke tilfældig.
Han betegner Komsomolskaja Pravda som “Putins yndlingsavis” og vurderer, at mediehistorien forsøger at plante en simpel forklaring på dokumentarprojektet.
“De kan håbe at få det ud af det, at det er personlige relationer og interesser, som står tilbage som forklaring. Og på den måde er det en god sag for russerne,” siger han.
Budskabet målrettes udlandet
Ved at samle elementer som DFI-støtte og en tidligere prisuddeling får historien et internationalt aftryk, der kan bruges bredt på russiske platforme.
Det gør det muligt at sætte spørgsmålstegn ved politiske motiver bag dansk støtte til Ukraine og kaste skygger over den danske regerings rolle, samtidig med at Zelenskyjs position forsøges undergravet gennem associationer til private relationer.
Informationskrig og timing
Timing spiller også ind. Krigen i Ukraine og løbende støttepakker fra vestlige lande giver historier om personlige forbindelser ekstra resonans.
Historien kan dermed fungere som et bidrag til den bredere informationskrig, hvor formålet er at så tvivl om beslutningstageres motiver og skabe mistanke om propaganda, især når kulturprojekter og politik krydser hinanden.
