I nat har det været ganske varmt.
Temperaturen har været tocifret over næsten hele landet, hvilket ikke ligefrem er noget, der er kutyme for årstiden. Især i Sønderjylland har temperaturen været ekstra høj, da den har været over 11 grader.
Indtil videre betyder det, at den tager prisen som årets varmeste dag, men hvad så med fredagen?
Ja den lægger ikke op til at skuffe, da der er udsigter til omtrent 13 grader, hvilket de færreste nok havde forventet. Derfor er der også er god grund til at glæde sig til weekenden, hvis man ikke er fan af vinterens kulde.
Resten af weekenden kommer også til at byde på sol og tørvejr, men regnen slipper danskerne dog ikke helt for.
Hvor usædvanligt er denne varme i februar?
Gennemsnit er en til tider irriterende størrelse, der ikke siger noget om spændet. For det er faktisk helt normalt, at der er februardage med tocifrede varmegrader.
Ligesom det er almindeligt med februarnætter med tocifrede frostgrader. Det unormale er, at Danmark de seneste år oftere og oftere oplever februartemperaturer til den varme side, og at vi sjældnere og sjældnere oplever et snedækket landskab med tilfrosne søer og fjorde.
Den højeste temperatur målt i februar her i Danmark er 15,8 grader. Der er målt to gange; i København i 1990 og i Aarhus Lufthavn på Djursland i 2019. Dét temperaturleje når vi ikke i dag.
Det skriver DMI i deres kommentar.
I sommermånederne bruger man tommelfingerreglen, at man skal lægge 15 grader til temperaturen i 1500 meters højde for at få temperaturen hernede ved overfladen, hvor vi opholder os.
Men det er ikke sommer. Det er februar.
Luftmassen, som vi nu har over hovederne på os, lå for nogle dage siden over den Iberiske halvø. Men på sin vej herop til Sydskandinavien er den nederste del af luftmassen blevet kølet af.
Den bliver kølet af, fordi vi her, længere mod nord, ikke får det samme udbytte fra solen. Da luften nåede Danmark var den blevet kølet så meget af i bunden, at den ikke længere kunne holde på sin vanddamp. Derfor har Danmark været indhyllet i dis og tåge i et par dage nu.
Havde der til gengæld været en bjergkæde på tværs af Danmark, så var sagen en anden. Vi kunne da få lov at opleve føn, som de har det i Alperne og Pyrenæerne. Føn er, når luft bevæger sig opover højt terræn, for så at ”falde ned” på den anden side som en varm og tør vind.
