Danmark står over for en markant stigning i forsvarsudgifterne.
Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen forud for sit NATO-møde tirsdag.
En såkaldt krigsskat har været på tale - og den vil koste danskerne dyrt.
Forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, mener ikke, at skatten skal vedtages i første omgang, da han er bange for, at vi ikke slipper af med den igen:
"Nej, det ville ikke være rimeligt. Vi skal ikke øge skatterne på nogen måde, for de har det med at blive permanente," siger han ifølge B.T.
57.000 kroner årligt
Ifølge den borgerlige-liberale tænketank CEPOS kan en krigsskat ende med at koste danskerne dyrt, hvis de øgede udgifter skal dækkes af borgerne.
CEPOS har udarbejdet et nyt notat, som opgør konsekvenserne af en forøgelse af NATO-bidraget til henholdsvis 3 procent og 5 procent.
”Der er flere måder, hvorpå et øget NATO-bidrag kan finansieres. Hvis man vælger at finansiere det hele gennem en krigsskat, altså en udvidelse af bundskatten, vil et 5 procent varigt NATO-bidrag betyde, at en arbejderfamilie årligt vil skulle betale knap 57.000 kroner," siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
"En anden mulighed er at reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS har også beregnet, hvordan regningen kan reduceres ved at anvende statens fremtidige forventede overskud – den såkaldte overholdbarhed – til at finansiere en del af bidraget. Dette vil dog også få markante konsekvenser.
”I dag har vi en overholdbarhed på 41 milliarder kroner. Hvis vi vælger at tage af overholdbarheden, og kun finansierer 49 milliarder kroner ved hjælp af krigsskatten, bliver regningen for arbejderfamilien ca. 31.000 kroner om året. Men det betyder, også, at vi skal lægge alle tanker om at bremse stigningen i pensionsalderen på hylden,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Beregningerne viser, at en funktionærfamilie med to voksne og to børn og en årlig indkomst efter skat på 900.000 kroner vil skulle betale ca. 85.100 kroner ekstra årligt, hvis hele beløbet finansieres gennem bundskatten.
