Pigens første ord til betjenten rammer lige i hjertet.
Lige nu læser andre
Lyset i entreen blev aldrig tændt den dag. Der lød i stedet et bump, skrig og tumult fra overetagen i familiens hus.
Det var lyden af en mor, der faldt sammen på gulvet – ikke af sorg, men af den vildeste lettelse, man kan forestille sig.
“Der er nyt”, havde betjenten sagt, da han modtog et opkald midt i et besøg hos familien.
Kort efter gik han op ad trappen og sagde de ord, der ændrede alt:
“Hun er blevet fundet i live.”
Læs også
Det var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der den 16. april 2023 fandt den 13-årige pige, som havde været væk i 27 uhyggelige timer efter at være blevet bortført under sin avistur i Kirkerup.
Hun blev påkørt og kidnappet af den nu 34-årige Philip Patrick Westh og ført til hans hjem.
Venindens opkald satte alarmen i gang
Timerne op til redningen var fyldt med desperation.
Pigens mor og stedfar var netop ankommet til en familiefødselsdag, da venindens opkald tikkede ind.
Pigen svarede pludselig ikke på beskeder eller opkald. Stedfaren kørte mod hjemmet, men det blev onklen, der først fandt spor: cykel og mobiltelefon i en grøft.
Læs også
Herfra begyndte en massiv eftersøgning, der blev dækket landsdækkende.
Bogen ’27 timer – pigen der overlevede’ af Christina Ehrenskjöld kaster nu lys over det indre drama, som familien gennemlevede.
Den bygger blandt andet på familiens egne ord og øjenvidneberetninger, skriver B.T.
“Jeg vil gerne hjem til min mor”
Da pigen blev fundet, sad hun i gerningsmandens hjem med bind for øjnene. Betjenten fjernede det og hørte hendes første ord:
“Tak, fordi I fandt mig så hurtigt. Jeg vil gerne hjem til min mor.”
Læs også
Dagen endte på Rigshospitalet, hvor moren mødte sin datter i en blå dna-dragt. Hun sagde stille:
“Jeg har savnet dig.”
Philip Patrick Westh blev senere idømt livstid for bortførelsen, voldtægten og drabsforsøget mod den 13-årige – samt for mordet på Emilie Meng og et overfald på en efterskoleelev.
Han har anket dommen. Ankesagen begynder i Østre Landsret til oktober.