Hvordan ville du reagere, hvis din jobtitel pludselig fik en ny, kønsspecifik endelse?
For bedemand Rikke Borre Skytt er dette en aktuel virkelighed, efter at Dansk Sprognævn har tilføjet ordet bedekvinde til Retskrivningsordbogen.
Men Rikke er skeptisk og ønsker at holde fast i den klassiske titel:
"Jeg har ikke noget problem med at sige bedemand, så det vil jeg blive ved med," fortæller hun ifølge Avisen Danmark.
Den nye udgave af Retskrivningsordbogen lanceret denne uge indeholder cirka 30 nye kønsspecifikke eller kønsneutrale ord, såsom voldskvinde, gerningsperson og karrieremand.
Ifølge Dansk Sprognævn skal tilføjelserne afspejle tidens behov for sprog, der inkluderer flere køn og roller.
Men initiativet møder modstand.
Folketingsmedlem Ole Birk Olesen kalder nogle af de nye ord "skøre" og fremhæver, at de risikerer at gøre sproget unødvendigt kompliceret:
"Jeg kender ingen mennesker, der bruger udtrykket bedekvinde. For mig findes det ord ikke i det danske sprog," siger han.
Ordbogen følger tiden
Hos Dansk Sprognævn understreger forsker Anna Sofia Hartling, at de nye ord ikke er en blåstempling, men en afspejling af sprogets udvikling.
"Vi er opmærksomme på at følge med tiden. Det skal en ordbog også," forklarer hun og tilføjer, at ord som tillidskvinde og videnskabskvinde også blev optaget for flere årtier siden.
For Rikke Borre Skytt er udfordringen dog større.
Hun foreslår, at titlen bedemand skiftes helt ud med mere moderne betegnelser som begravelsesdirektør eller bisættelsesdirigent.
Om ændringerne vil slå igennem, vil tiden vise.
Men én ting er sikkert:
Debatten om sprogets kønsladede nuancer er først lige begyndt.
