Optør du mad fra fryseren? Sådan undgår du bedst bakterier under optøning

24/06/2023

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Når man skal optø mad der er taget ud af fryseren, så er der en række gode råd, som man med fordel kan følge.

Mest læste i dag

Hvis du er blandt de mange danskere, som jævnligt fryser madvarer ned - heriblandt kød - for senere at tø det op og spise det, så bør du måske læse med her.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan man bedst optør mad - især hvis det er i sidste øjeblik.

Man kan nemlig risikere at få dannet bakterier, hvis ikke man behandler madvarerne rigtigt.

Facebook deler Fødevarestyrelsen nu en række tip - især til dig, som måske først lige får maden ud af fryseren i sidste øjeblik.

Når man skal optø mad fra fryseren, så er det faktisk bedst hvis man har tid til at optø det i køleskabet. Køleskabets kulde hæmmer nemlig bakterievæksten og samtidig bevarer maden også en bedre kvalitet. Ved den langsommere optøning i køleskabet mister maden nemlig mindre væske og derfor vil kvaliteten være bedre.

Sådan undgår du bakterier ved lyn-optøning

Men vi kender sikkert også alle sammen situationen, hvor man har glemt at få maden ud af fryseren og derfor ender med at få det ud så kort tid før tilberedning, at optøning i køleskabet ikke tidsmæssigt er muligt.

Her har Fødevarestyrelsen også en række gode råd, for det er i denne situation, at man nemt kan risikere at der bliver dannet bakterier.

"Hvis ikke du har tid til at optø madvarer i køleskabet, og må ty til en lyn-optøning i f.eks. vandbad eller i mikrobølgeovn, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du varmebehandler maden grundigt eller spiser den hurtigst muligt efter optøning," lyder det fra Fødevarestyrelsen som tilføjer:

"Så undgår du, at der udvikler sig bakterier i maden, som du kan blive syg af." 

Du kan se hele opslaget her:

Anbefalet til dig