Rejsen kan hurtigt blive ekstra dyr hvis du ikke er opmærksom
Lige nu læser andre
Mere fleksibilitet og færre kort i pungen. Det er tanken bag Rejsekort-appen, der gradvist skal erstatte det fysiske plastikkort i den kollektive trafik.
Men bag de digitale fordele gemmer der sig også nogle fælder, som flere passagerer allerede er snublet i. Det fortæller Århus Stiftstidende.
Særligt en fejl mellem Aarhus H og Viby J har fået opmærksomhed. Her registrerer appen nogle gange rejsen som en togtur med DSB eller GoCollective, selvom den i virkeligheden foregår med letbanen.
Det koster ekstra. I kendte tilfælde er der tale om en overpris på 5,30 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men for pendlerne kan beløbet hurtigt løbe op.
Fejl kan give dobbeltbetaling
Et andet problem opstår, hvis man skifter mellem bus og letbane. Den gamle løsning krævede nyt check ind ved skift, men samlede rejsen til én pris.
Læs også
Appen derimod registrerer automatisk skift og hvis man selv tjekker ud og ind igen, bliver det betragtet som to separate rejser. Det betyder, at man risikerer at betale dobbelt.
Ifølge Rejsekort arbejdes der på en løsning, så brugerne i 2026 får mulighed for at fortryde et tjek ud, der skete for tidligt eller ved en fejl.
Rejsekort: Det er ikke en udbredt fejl
Hos Rejsekort bekræfter kundedirektør Jens Willars, at problemet kan opstå:
“Hvis det er sket, kan man få justeret rejsen og refunderet en eventuel difference ved at kontakte Rejsekort Kundecenter.”
Appens funktion “smart tjek ud” har vist sig at være en fælde for mange. Ligger telefonen i lommen, risikerer man, at systemet selv afslutter rejsen, hvorefter næste tur starter forfra.
Læs også
Nyt kort på vej
Fra maj 2026 er det helt slut med det gamle plastikkort. Brugere uden smartphone vil dog få mulighed for at benytte det nye såkaldte Basiskort, der er et fysisk alternativ til dem, der ønsker anonymitet eller ikke føler sig trygge ved app-løsningen.