Der er fuld gang i reformforhandlingerne i Folketinget. En del af forhandlingerne har til formål at stabilisere det brandvarme arbejdsmarked. For tiden er der nemlig ledige stillinger, end der er kandidater til at varetage disse.
Som følge af dette, er der flere partier, der lægger pres på statsminister Mette Frederiksen og regeringen, da de ønsker at få lettet topskatten. Det skriver Finans.
Blandt de partier, der presser på for at forhøje topskattegrænsen, er både Konservative og Radikale Venstre. Derudover har Venstre også sluttet sig til de partier, der mener, at topskattegrænsen skal forhøjes.
Partierne foreslår, at grænsen for topskatten skal hæves med 44.000 kr. På nuværende tidspunkt er topskattegrænsen 544.800 kr., men får partierne deres ønske opfyldt, vil grænsen stige til 588.800 kr.
Ifølge den liberale tænketank Cepos vil det betyde, at op mod 100.000 danskere kan se frem til en skattebesparelse, hvis dette bliver indført.
"»Radikale Venstre og Konservative har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr. Det øger arbejdsudbuddet med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos Cepos, til Finans.
Tænketankens beregninger viser, at det især er ingeniører, sygeplejersker og lærere, der ikke længere vil være topskatteydere.
Såfremt topskattegrænsen bliver forhøjet, vil næsten halvdelen af de lærere, der i dag betaler topskat, kunne slippe for det. I alt vil op mod 100.000 personer, der i dag betaler topskat, kunne slippe.
Bliver det ikke indført, vil det i stedet gå den anden vej med antallet af topskatteydere. Ifølge Skatteministeriet vil antallet af topskatteydere stige med 10.000 personer fra 2022 til 2025.