Den tidligere 'Vild med dans'-dommer og anerkendte danser, Jens Werner, gik bort den 9. juli efter længere tids kamp mod kræft.
Det oplyser hans familie i en mail til Ritzau.
"Jens var ikke blot en enestående atlet, dommer, underviser og foredragsholder, men også en yderst kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, far, søn, bror, svoger og onkel," lyder det fra familien i mailen.
Efterfølgende havde familien 10 dage til at bearbejde sorgen og planlægge en helt speciel bisættelse for deres elskede mand og far. Det blev til en smuk bisættelse i Sankt Pauls Kirke med musikalske indslag fra Benjamin Koppel, der havde skrevet en helt særlig sang til lejligheden (læs om det her).
Under præstens tale om Jens blev det tydeligt for alle og at Jens levede for én ting.
Det skriver Se og Hør
I 2020 gav lægerne meldingen og dommen, at Jens Werner kun havde et år tilbage at leve i. Men den besked tog Jens ikke ilde op, for han ville det anderledes.
Det gjorde, at han flere gange trods sin kræftsygdom gjorde comeback i "Vild med dans" og modbeviste enhver dom og prognose. For Jens nægtede at give op.
Under bisættelsen i Sankt Pauls Kirke afslørede sognepræsten Katrine Lilleør i sin prædiken, at Jens kæmpede for hvert minut, og at hans dødsleje ikke var just fredfyldt og roligt.
"Jens nægtede simpelthen at sidde stille," fortalte Katrine Lilleør om Werners sidste minutter.
Med sin elskede familie omkring sig nægtede danselegenden at lægge sig ned og ville absolut bevæge sig, trods at der ikke var mange minutter tilbage af livet, fortæller sognepræsten. Jens bevægede sig, altså nærmest dansede sig, ind i døden, og det viser endnu en gang, hvor meget dans fyldte for ham, og hvor meget han levede for det.