Hvor skal en dømt transkønnet kvinde afsone sin straf – i mand- eller kvindeafdelingen? Det er et spørgsmål, der ikke er så let at besvare, og som rummer mange forskellige perspektiver og holdninger. Denne type sag rejser både juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige dilemmaer, og netop derfor skal sagen behandles i Højesteret på mandag. Det er en sag, der har vakt stor debat om, hvordan man bedst sikrer retfærdighed og hensyntagen til både den dømte og de øvrige indsatte.
Selvom man skulle tro, at sagen om en transkønnet kvinde, der er dømt og ønsker at afsone i et kvindefængsel, ville få LGBT+ Danmark til at fare i flint, forholder virkeligheden sig anderledes. Kvinden beretter om chikane, nedgørelse og seksuelle krænkelser under sin afsoning i et mandefængsel, hvilket normalt ville kalde på støtte fra LGBT+ Danmark. Men overraskende nok er organisationen ikke i tvivl og bakker op om vurderingen af, at hun skal blive i et mandefængsel.
"Hvis vurderingen er, at hun vil udgøre en endnu større fare i et kvindefængsel, må man indrette sig efter det," siger sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, til B.T.
Kvinden, der skiftede køn i 2014, har lagt sag an mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel. Hun mener, at hendes rettigheder som transkønnet bliver krænket ved, at hun sidder i et mandefængsel. Sagen blev først ført af Julie Stage i Østre Landsret, og nu, hvor den skal for Højesteret, er det advokat Tyge Trier, der har overtaget sagen. Han mener og argumenterer for, at Danmark som foregangsland burde have taget langt mere hensyn til hendes særlige situation.
Årsagen til, at sagen nu skal for Højesteret, er, at hendes anmodning om at afsone i et kvindefængsel blev afvist sidste år. Dommerne lagde stor vægt på kvindens tidligere grove voldtægtsdomme fra 1990'erne og vurderede, at hun udgjorde en betydelig sikkerhedsrisiko for de kvindelige indsatte og ansatte i et kvindefængsel. Man frygter, at hun stadig kan udgøre en trussel og potentielt gennemføre overgreb i form af samleje.
LGBT+ Danmark hæfter sig ved netop dette argument:
"Jeg kan godt forstå, det er stressende for hende at sidde i et mandefængsel, men vi har ingen interesse i, at hun afsoner et sted, hvor andre indsatte eller ansatte føler sig utrygge," udtaler sekretariatschefen.
Det bliver derfor interessant at se, om resultatet vil blive anderledes, når sagen skal afgøres i Højesteret, hvor der forventes en dom i næste uge.
